Den øverstbefaldende general for NATO styrkerne i Afghanistan John F. Campbell undskylder i et brev overfor Polens forsvarsminister Bogdan Klich (tv.) udtalelser i . Arkivfoto: USA Airforce Daylena Gonzalez.
WARSZAWA: Polens forsvarsminister Bogdan Klich har modtaget en undskyldning fra den øverst befalende general i Afghanistan efter udtalelser om polske soldater i Time Magasin.
General John F. Campbell, der er øverst ansvarlige for NATO’s indsats i Afghanistan, giver nu den polske forsvarsminister Bogdan Klich en uforbeholden undskyldning, for en artikel i Time Magasin om polakkernes indsats i landet.
Skulder ved skulder
I et brev til den polske forsvarsminister, skriver Campbell, at polske styrker i Afghanistan har stået skulder ved skulder med de amerikanske soldater de seneste fem år, og at de polske styrkers indsats i Ghazni-provinsen har givet væsentlige forbedringer for afghanerne i området.
Anonyme kilder
Artikel i Time Magasin, som er anledningen til undskyldningen, er baseret på anonyme citater fra amerikanske soldater, der arbejder sammen med polakkerne i Afghanistan.
Uofficielle kilder afslører, ifølge flere polske medier, at kritikken menes at være rettet mod polske soldater, der var med på det 6. polske hold der har været i Ghazni-provinsen. De polske soldater, som er der i øjeblikket, er hold 8.