USA: Polen vil miste milliarder med LGBT-politik

USA, Polen og LGBT
USA advarer nu direkte Polen mod regeringens stigmatisering af LGBT-miljøerne. Chefen på den amerikanske ambassade i Warszawa oplyser, at det allerede har kostet Polen milliarder med den LGBT-retorik og politik, som Kaczynski-regeringen fører. Billedet er fra weekendens lighedsparade i Warszawa. Foto: Piotr Lappinski, LAPP Foto.

WARSZAWA: USA advarer nu direkte Polen om, at det vil koste polakkerne milliarder af dollars hvis regeringen fortsætter sin LGBT-diskrimination.


Den amerikanske ambassade i Polen advarer nu direkte Polen om, at polakkerne mister milliarder af dollars hvert eneste år på grund af diskriminationen af LGBT-personer. Det skriver Notes From Poland.

Kaczynski-regeringen blev også udsat for kritik under den tidligere amerikanske præsident, men med Joe Bidens tiltrædelse i det Hvide Hus øges kravene fra USA til tolerance og demokrati over for Polen.

Den amerikanske chargé d’affaires Bix Aliu, der har fungeret som ambassadørchef siden ambassadør Georgette Mosbacher rejste til USA efter at Trump tabte præsidentvalget.

Flere lokale og regionale kræfter i regeringspartiet har udtrykt højlydt kritik af den amerikanske fungerende ambassadørs udmelding.

USA-virksomheder om LGBT

Den amerikanske chargé d’affaires i Warszawa skrev på Twitter – på polsk:

”Ifølge Open For Business-rapporten koster manglen på respekt for LGBT+ -samfundet i Polen, Ungarn, Rumænien og Ukraine mere end 8,6 milliarder dollars om året. Beskyttelsen af LGBT personers menneskerettigheder betyder også velstand for alle.”

Open For Business er en sammenslutning af 36 globale virksomheder. Virksomhederne tæller blandt andet Facebook, American Express, Tesco, Ikea og Microsoft. Gruppen fastslår, at ”åbne, inkluderende og forskellige samfund er gavnligt for erhvervslivet og bedre for den økonomisk vækst”.

Gruppen hæver også, at landene taber i kapløbet om at tiltrække udenlandske investeringer på grund af LGBT-opfattelsen og diskriminationen i landene. De fastslår også, at mange faglærte arbejdere forlader landene, for at arbejde i mere åbne samfund”.

Gruppen mener også, at den åbenlyse LGBT-diskrimination af lederne i Polen og Ungarn, ødelægger landenes internationale omdømme.

LINK: Polen mister milliarder af dollars

Mere nyt om USA, Polen og LGBT på dansk fra et frit medie? Hvis du vil støtte os i dette arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.