tusk_og_obama
WARSZAWA: USA’s præsident Barack Obama og udenrigsminister John Kerry kommer begge med til NATO-topmøde i juli i Polen.
LÆS  Polen køber mobile raketsystemer af USA


Den amerikanske præsident Barack Obama og udenrigsminister John Kerry har meddelt Warszawa, at de begge deltager i NATO topmødet i juli i Warszawa.

En markering

– Præsidenten og jeg ser frem til at deltage i NATO-topmødet i Warszawa. Det er en passende markering for at vise vore styrke og beslutsomhed i vores alliancen, i en tid hvor vi er under stort pres, skrev John Kerry i et åbent brev til polakkerne fredag.

Historisk samarbejde

– Båndene mellem vore to folk går tilbage til perioden med den amerikanske uafhængighedskrig og er blevet styrket gennem solidaritet og den Kolde Krigs afslutning. Og vort samarbejde er styrket yderligere gennem vores fælles forpligtelser overfor idealerne om demokrati og en demokratisk retsstat, skriver den amerikanske udenrigsminister John Kerry med skjult henvisning til Polens akutelle demokratiske problemer.

Løftet pegefinger

At John Kerry sender et åbent brev til det polske folk, og ikke en lukket kuvert til den polske regering, kan hænge sammen med den verserende kritik af Polen, for ikke at overholde København-aftalen og de grundlæggende demokratiske værdier. Europarådets Venedig kommission er ved at kulegrave forholdene i Polen, ligesom USA og EU har udtalt kritik af Polens nye ledelses mange initiativer for at øge sin magt.

Dansk kritik

Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte også kritik af Polen under sit besøg i Warszawa for nylig. Men Lars Løkke understregede samtidig, at det var Europarådet der tog sig af opgaven, og at Polen naturligvis må rette ind efter kommissionens afgørelser.

LÆS MERE
polennu.dk: Løftet pegefinger fra Lars Løkke

LÆS  Polske frihedskæmpere sat i husarrest

USA og Polen står sammen

– I dag arbejder vore lande tæt sammen i en række økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, og vores soldater står skulder ved skulder i regioner rundt omkring i verden. Sammen er vi fast besluttet for at modstå alle trusler mod vore borgeres sikkerhed og trivsel, skriver John Kerry.

LÆS  Polen bruger krise til at undertrykke borgere

Før brevet fra Washington ankom, havde den polske udenrigsminister Witold Waszczykowski udtalt om forholdet til USA:

Europas stabilitet

– Kun stærkere bånd mellem USA og Europa, og en mærkbar konsolidering af alliancens østlige flanke, kan garantere for sikkerheden på langt sigt i regionen, og dermed sikre at Europas stabilitet aldrig igen skal blive et problem for verden, skrev den polske udenrigsminister.

NATO topmødet holdes i Warszawa den 8. og 9. juli.