
WARSZAWA: USA-spionfly har samlet informationer om den russiske enklave Kaliningrad, der er hjemsted for Ruslands baltiske flåde.
USA-spionfly er registreret omkring Østersøen og ved den russiske enklave Kaliningrad, der grænser op til Polen og Litauen. Det skriver TVP World News. Det har ikke været muligt at få oplysningen officielt bekræftet.
USA-spionfly: RC-135 U
Det amerikanske spionfly er af typen RC-135U, der kan indsamle elektroniske efterretninger på fjendens radar og kommunikationssystemer. Flysporingsdata viser et det amerikanske RC-135U-fly, lettede fra Mildenhall, Royal Air Force, Suffolk i Storbritannien tidligt tirsdag morgen og fløj over de baltiske lande, før det tog kurs mod Kaliningrad. En syv timers rundtur.
Kaliningrad ved Østersøen har stor strategisk militær betydning for Moskva og har været i centrum for øgede geopolitiske spændinger siden Kremls fuldskala invasion af Ukraine i 2022. Enklaven er hjemsted for Ruslands baltiske flåde og avancerede missilsystemer, formentlig også til atomvåben.
(Fortsættes under)
Hemmelige jam base i enklave
De mange forstyrrelser i luftrummet forårsaget af GPS-jamming er også blevet sporet til en hemmelig base i området i den russiske enklave. Den tilsyneladende amerikanske spionmission kommer efter en stor stigning i Rusland-forbundne hybridkrigshændelser på tværs af europæiske NATO-stater, hvoraf mange var droneaktivitet og indtrængen i luftrum.
Tysk kansler: Det er Rusland
Snesevis af flyvninger blev omdirigeret eller aflyst sidste fredag i München Lufthavn, Tysklands næststørste, hvilket efterlod mere end 10.000 passagerer strandet efter observationer af uønskede droner. Også i Danmark og Norge, har lufthavne været generet af droner.
(Fortsættes under)
Skyd droner ned
Den tyske kansler Friedrich Merz sagde, at han mente, at Rusland stod bag mange af dronerne, selvom han tilføjede, at ingen var bevæbnede og så ud til at udføre rekognosceringsflyvninger. Det tyske politi har fået besked på at nedskyde droner der kan udgøre en trussel.
I september brød over 21 russiske droner ind i Polens luftrum, der fik den polske statsminister Donald Tusk til at advare:
– Det er det tætteste, vi har været på en åben konflikt siden Anden Verdenskrig, sagde Donald Tusk.





