Utilfredshed med Polens nye spilledragt til EM 2012

    Landsholdet_uden_ørn

    Mange polske fodboldfans er utilfredse med den nye spilledragt, fordi den polske ørn ikke er med. En tidligere fodboldformand mener, at det polske fodboldforbund skal ændre dragten, inden EM 2012 (EURO 2012) i fodbold i Polen og Ukraine. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Den nye spilledragt for det polske fodboldlandshold til EM 2012 mødes nu med massiv kritik, fordi ørnen ikke er med.


    Det polske fodboldforbund har introduceret en ny spilledragt med en stribe, og som for første gang nogen sinde ikke bærer det polske nationalsymbol, ørnen.

    Tidligere formand utilfreds

    I et eksklusivt interview med polsk radio siger Michal Listkiewicz, tidligere formand for det polske fodboldforbund (PZPN) og rådgiver for den polske EURO 2012 direktør:

    – Jeg er en lille smule overrasket [over den nye stribe ], fordi det efter min mening må være muligt at have både PZPN logo og ørnen på t-shirts, som det var tilfældet tidligere.

    – Det er en misforståelse, og vi må lave det om.

    – Jeg håber, at mine kolleger fra det polske fodboldforbund og sponsoren [Nike] vil finde en løsning.

    Politisk logo

    Andre kritikere i polsk presse, skriver at logoet på den polske spilledragt, minder om Lov og Retfærdighedspartiets (PiS) logo.

    Ingen ændringer

    Det tyder dog ikke på, at Michal Listkiewicz og de øvrige kritikere, får gennemført ændringer. En talsmand for det polske fodboldforbund siger, at det ikke er muligt at ændre spilledragten de næste to år.