Valget udsat til klokken 22.30


    WARSZAWA: Den polske valgkommission har udsat valghandlingen til klokken 22.30 efter et dødsfald på et valgsted.


    Den polske valgkommission har udsat valghandlingen til klokken 22.30. Det betyder, at der indtil da stadig er forbud mod agitation og anden omtale af kandidaterne og valget.

    Besvimede i valglokale

    Baggrunden er et dødsfald i Kowale i det sydlige Polen, hvor en 80 årig kvinde besvimede og siden døde, da hun fik udleveret sin stemmeseddel. Dødsfaldet betød, at valgstedet var lukket fra 17.30 – 19.00, og det har fået kommissionen til at udvide valgstedets åbningstid med 1,5 time.

    Polen venter på Kowale

    Imens venter resten af Polen på resultatet, og at valgstedet for de 536 polakker lukker 22.30.