Verden tager afsked med Wajda i Warszawa og Krakow

img_8785

Andrzej Wajda foran filmlærredet i minutterne før hans livs sidste filmfremvisning. Det var på den 41. Gdynia Film Festival i slutningen af september, hvor Wajda blev hædret for sin mangeårige indsats for polsk film. Den sidste filmvisning den 90-årige Wajda nåede, var hans egen film: Afterimage, der kort før hans død blev nomineret som Polens bidrag til en Oscar for bedste udenlandske film. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


WARSZAWA: Polens store filmskaber Andrzej Wajda døde søndag. Han tager afsked med polakker og internationale gæster tirsdag ved en åben ceremoni i Warszawa, og onsdag begraves han i stilhed i Krakow.


Søndag aften for en uge siden døde den 90-årige store polske filmskaber Andrzej Wajda, lige efter at hans seneste film Afterimage, blev udpeget af den polske filmbranche, som Polens bud på Bedste Udenlandske film til næste Oscar-uddeling.

Begraves i Krakow

Tirsdag er der ceremoni i den Dominikanske Kirke i Warszawa Gamle Bydel, hvor polakkerne i hovedstaden kan sige farvel ved en åben ceremoni til ære for den store polske patroit. Dagen efter begraves Andrzej Wajda i Krakow, hvor ceremonien finder sted under private rammer for de nærmeste i Andrzej Wajdas familie og vennekreds. Wajda har tilbragt en stor del af sit liv i den tidligere polske hovedstad Krakow, og har selv valgt at blive begravet i byen.

Kondolencebøger

Tusindvis af mennesker har skrevet i kondolence bøger på rådhusene i Krakow, Gdansk, Wroclaw og i Warszawa-forstaden Zoliborz, hvor Wajda har boet sammen med sin hustru de seneste årtier.

Fejret på festival

Andrzej Wajda var en af polsk films helt store pionere, og han blev hyldet af en samlet polsk filmbranche på Gdynia Film Festival i september. Her blev hans 90 års fødselsdag fejret behørigt, ligesom hans film Afterimage blev vist og diskuteret. Filmen får premiere i de polske biografer i januar, og kan anbefales af polennu.dk redaktion.

SE TRAILER FOR FILM
polennu.dk: Afterimage (2016)

Sidste optræden

Gdynia Filmfestival 2016 blev dermed hans sidste officielle optræden, og en mere pompøs afslutning på en lang succesfyldt karriere i den polske filmbranche, kan man næppe forestille sig.

I topform

polennu.dk fulgte Andrzej Wajda på festivalen, hvor han var veloplagt, og lige så hurtig, præcis, skarp og fræk i replikken, som han altid har været. Kun bentøjet var blevet præget af den høje alder, og i hans sidste leveår måtte han have støtte fra en rollator.

”Uskyldig” influenza

Det var en normal uskyldig kold-influenza, der tog så hårdt på den aldrende Andrzej Wajda, at han knap to uger efter fejringerne og hyldesten i Gdynia, sov stille ind sidste søndag aften.

Et værdigt farvel

Der var ingen der havde forestillet sig, at Gdynia Film Festivalen skulle have været hans sidste officielle optræden. Festivalledelsen havde dog besluttet sig for at gøre noget særligt for Wajda, så med møje og besvær fik de samlet mange af de nulevende filmfolk som Wajda havde arbejdet sammen med gennem tiderne, og fået dem til Gdynia. Til tydelig store glæde for Wajda. Han blev samtidig fejret for sin 90 års fødselsdag, selv om det var i marts.

Stort chok

– Men det er et stort chok for alle, at den hæder i Gdynia skulle blive hans sidste officielle optræden. Det er ikke til at forstå, for Andrzej Wajda var i god form på festivalen, siger den kunstneriske leder af Gdynia Film Festival, Michal Oleszczyk til polennu.dk.

Stolt over team

– Jeg er glad for, at det lykkedes at få så mange af Wajda tidligere og nuværende samarbejdspartnere, skuespiller og andre der betød noget for ham, til at komme til Gdynia trods deres travle kalendere.
– Jeg er stolt over at vores team på festivalen fik gjort fejringen af Wajda til en succes, siger lederen af Gdynia Film Festival, Michal Oleszczyk, der de seneste tre år har stået bag en succesfuld fornyelse af festivalen til fremme for den polske filmindustri.

-Wajdas indsats for Polen og polsk film er ubeskrivelig, i dybeste respekt: Æret været hans minde, siger Oleszczyk til polennu.dk.

En utrolig karriere

Andrzej Wajda blev født den 6. marts 1926 i byen Suwalki, der i dag ligger i det nordøstlige Polen – tæt på grænsen til Litauen. Han studerede kunst ved Krakow Kunstakademi fra 1946 – 1949, og han debuterede med sin første film Generation (Pokolenie) to år senere. Hans far blev taget af russerne under Anden Verdenskrig, og var blandt de cirka 22.500 højstående polakker, der blev nakkeskudt i april 1940 i den såkaldte Katyn-massakrer. Wajda levede en stor del af sin opvækst, uden at kende til sin faders skæbne. Det fik ham til at lave den Oscar nominerede film Katyn (2007), der handler om den russiske udryddelse af den polske elite i begyndelsen af krigen.

LÆS MERE
Culture.pl: Andrzej Wajda 1926 – 2016

Uddannet i Lodz

Andrzej Wajda blev uddannet ved den polske filmskole i Lodz i 1953, og herefter har han stået bag en perlestribe af film om Polen og polsk kultur. Hans seneste film Afterimage, der også er nomineret som Polens bud på en Oscar, får premiere i de polske biografer i januar. Se alle hans film titler og årstal længere ned sammen med link til trailers for de fleste af den polske filmmesters værker.

SE TRAILERS
Culture.pl: Tv-klip fra Andrzej Wajda film

Den Hvide Ørn

Andrzej Wajda blev gennem sit lange liv også dekoreret og hædret ikke alene i Polen, men i hele verden.
Allerede i 1955 modtag han sin første pris, og det var for hans første film Generation. Wajda fik i 2011 den højeste polske anerkendelse, Den Hvide Ørn, af Polens daværende præsident Bronislaw Komorowski. Året før fik han en venskabspris fra Rusland, overrakt af den daværende russiske præsident Dmitry Medvedev. Se den meget lange liste over hædersbevisninger på nedenstående link (engelsk).

SE HELE LISTEN
Culture.pl: Andrzej Wajda – hædersbevisninger, medaljer m.v. (nederst på siden)

Wajdas mange film

Spillefilm

1954 – A Generation (Pokolenie)
1956 – Kanał (Sewer, premiere: 1957)
1958 – Ashes and Diamonds (Popiół i diament)
1959 – Lotna
1960 – Innocent Sorcerers (Niewinni czarodzieje)
1961 – Samson
1961 – Siberian Lady Macbeth (Powiatowa lady Makbet, premiere: 1962)
1962 – Warsaw (Warszawa, an episode i the Love at Twenty film)
1965 – The Ashes (Popioły)
1967 – The Gates to Paradise (Bramy raju, première: 1968)
1968 – Everything for Sale (Wszystko na sprzedaż, premiere: 1969)
1969 – Hunting Flies (Polowanie na muchy)
Landscape After the Battle (Krajobraz po bitwie)
1970 – The Birch Wood (Brzezina)
1971 – Pilate and Others (Pilatus und andere)
1972 – The Wedding (Wesele, première: 1973)
1974 – The Promised Land (Ziemia obiecana, premiere: 1975)
1976 – The Shadow Line (Smuga cienia)
1976 – Man of Marble (Człowiek z marmuru, premiere: 1977)
1978 – Without Anesthesia aka Rough Treatment (Bez znieczulenia)
1979 – The Maids of Wilko (Panny z Wilka)
1979 – The Orchestra Conductor (Dyrygent, premiere: 1980)
1981 – Man of Iron (Człowiek z żelaza)
1982 – Danton (premiere: 1983)
1983 – A Love in Germany (Eine Liebe in Deutschland, Polish première: 1990)
1985 – A Chronicle of Amorous Accidents (Kronika wypadków miłosnych, première: 1986)
1987 – The Possessed (Les possédes, premiere: 1988)
1990 – Korczak
1992 – The Crowned-Eagle Ring (Pierścionek z orłem w koronie, première: 1993)
1993 – Nastasja (premiere: 1994)
1995 – Holy Week (Wielki Tydzień)
1996 – Miss Nobody (Panna Nikt)
1999 – Pan Tadeusz
2002 – The Revenge (Zemsta)
2005 – Man of Hope (Człowiek z nadziei, kort film)
2007 – Katyń
2008 – Sweet Rush (Tatarak, premiere: 2009)
2012 – Wałęsa. Man of Hope (Wałęsa. Człowiek z nadziei)
2016 – Afterimage

Kortfilm og tv-produktioner

1951 – The Bad Boy (Zły chłopiec) kortfilm
1968 – Roly Poly (Przekładaniec)
1975 – The Promised Land (Ziemia obiecana) mini tv-serie
1980 – As years go by, as days go by (Z biegiem lat, z biegiem dni), tv-serie
1988 – The French as seen by… (Proust contre la déchéance)
1996 – Moje notatki z historii (My History Notes) – dokumentar tv-serie
2000 – The Condemnation of Franciszek Klos (Wyrok na Franciszka Kłosa) – tv-film

Dokumentar

1951 – The Pottery at Ilza (Ceramika ilzecka) kortfilm
1955 – Towards the Sun (Idę do słońca)
1976 – Umarła klasa (Dead Class)
1977 – Zaproszenie do wnętrza (Invitation to the Inside, première: 1978)
1979 – Pogoda domu niechaj będzie z tobą… (May the Good Weather Be with You, premiere: 1980)
1999 – Kredyt i debet (Credit and Debit) – tv dokumentar
2001 – Lekcja polskiego kina (A Lesson in Polish Cinema, premiere: 2002) – tv dokumentar
2001 – Pamiętam (I Remember, part of the American cycle Broken Silence)
2004 – Jan Nowak-Jeziorański 60 lat później. 1944-2004 (Jan Nowak Jeziorański 60 Years Later) – kort tv-dokumentar
2010 – Kręć! Jak kochasz, to kręć! (If that’s your passion, roll the camera!)
2015 – Wróblewski według Wajdy / Wróblewski according to Wajda

LÆS MERE
Culture.pl: Andrzej Wajda 1926 – 2016