Valuta:100 PLN koster 172,84 DKK
Onsdag 21 november 2018

Verdens første museum for vodka åbnet i Polen

Verdens første vodka museum åbnede i begyndelsen juni i det attraktive Praga distriktet på østbredden af Wisla floden, der deler den polske hovedstad Warszawa. PR-foto.
HistorieWARSZAWA: Verdens første vodkamuseum har set dagens lys i det populære Praga distrikt på østbredden af Wisla-floden i den polske hovedstad.
Af: Jens Mørch
17. juni 2018 - 14:52

Det første museum i verden for vodka er netop åbnet i den polske hovedstad. Det nye museum ligger i et historisk område på østsiden af floden Wisla, og bygningerne der danner rammen om det nye museum består også af hyggelige gårdmiljøer og mere end 30 restauranter fordelt over 50.000 kvadratmeter.

På samme område har der siden slutningen af 1800-tallet været produceret vodka. I 1920erne og frem til Anden Verdenskrig havde det daværende vodka-destilleri sin storhedstid. Det var også i denne periode og på samme sted, at de kendte vodkaer som f.eks. Wyborowa og Luksusowa, første gang så dagens lys.

Vodka er fra Polen

Polen er vodkaens hjemland. Ifølge museet har historikere fastslået at navnet vodka første gang er fundet i Polen. Og i de seneste århundreder har polakkerne produceret vodka.

- Vi er meget glade for at kunne dele vor passion for polsk vodka med resten af verden, og jeg er overbevist om, at turister vil elske at lære mere om vores vodka, siger Andrzej Szumowski, der er formand for den polske vodkaforening.

- Som polakker er vi stolte af vores vodka - den originale - og vi er overbevist om, at vi har den bedste vodka i verden. Vi er lige så stolte af vores vodka, som skotterne er af deres whisky og franskmændene af deres cognac. Men i modsætning til cognac og whisky kender mange mennesker ikke til vodkaens historie og oprindelse. Med det polske Vodka Museum håber vi at kunne ændre det forhold, så folk ved hvad der gør polsk vodka til noget ganske særligt, siger vodkaformanden.

LÆS MERE
Eksternt link: Vodka museum Warszawa


Polsk vodka skal være polsk

Og det er et meget interaktivt museum. Her bydes der nemlig på smagsprøver, og de besøgende kan få at vide hvad der skal til for at kunne kalde vodka for polsk vodka. Det er nemlig en beskyttet betegnelse.
For at vodka kan betegnes som polsk vodka, skal produktionen foregå med traditionelle lokale råvarer som rug, hvede, byg, havre eller kartofler. Det er naturligvis også en forudsætning, at vodka der bærer betegnelsen: polsk vodka - produceres i Polen.

Gårdhaver

Det nye vodkamuseum er omgivet af mange charmerende gårdhaver. De fungerer som mødested for shows, events og markedsplads med økologiske fødevarer og vodka. De besøgende kan vælge mellem 30 eksklusive restauranter med nogle af de bedste kokke, oplyser vodkaformanden. Centret rummer også et luksushotel med 141 værelser og en lang række butikker.

Verdens første vodkamuseum har åbent hverdag fra 10.00 til 20.00. Fredage og lørdage dog fra 11.00 til 21.00. Det koster 40 zloty at komme ind, og man kan bestille en særlig VIP-tur med ekstra smagsprøver for 100 zloty.

LÆS MERE
Eksternt link: Vodka museum Warszawa

LÆS MERE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. november 2018
06:00-12:00

Skyet

Skyet
0 °C

I dag, 21. november 2018
06:00-12:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 21. november 2018
06:00-12:00

Skyet

Skyet
1 °C

I dag, 21. november 2018
06:00-12:00

Delvis skyet

Delvis skyet
-2 °C

I dag, 21. november 2018
06:00-12:00

Skyet

Skyet
1 °C