Verdens tredje største producent af juletræspynt

Juletræspynt
Polsk juletræspynt – og især polske julekugler – er eftertragtede over hele verden. Polen er verdens tredje største producent af juletræspynt. PR-foto.

WARSZAWA: Polen er verdens tredjestørste producent af juletræspynt. Polske julekugler har fundet vej til flere præsidenters juletræer.


Polen er verdens tredje største producent af juletræspynt. Det viser en rapport fra PIE-instituttet. Kun Kina – der står for 80 procent af verdens produktion julepynt – og Tyskland er større end Polen, når det gælder juletræspynt.

Juletræspynt verden over

Rapporten viser også, at der i 2019 blev leveret polske julekugler til 71 lande. Halvdelen af produktion gik til Tyskland, mens USA aftog 18 procent af produktionen. Polsk juletræspynt – især julekuglerne – er eftertragtede i førende prestigefyldte stormagasiner verden over.

En af de mest berømte polske producenter af julekugler er Bombkarnia i Warszawa. De har lavet julekugler til den amerikanske præsident Barack Obama, den franske Nicolas Sarkozy, Europa-Parlamentet og mange andre. Nogle eksklusive polske julekugler indeholder rav og ædelstene.

LINK: Bombkarnia juletræspynt

Den samlede værdi af den polske juletræspynts eksport var i 2019 på cirka 400 millioner zloty.

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00