GDANSK: Lørdag, den 23. august 1980 var dag 10 i verdens mest berømte strejke på skibsværftet i Gdansk – anført af strejkeleder Lech Walesa. Følg historien dag-for-dag for 45 år siden og frem til den historiske aftale den 31. august.
Torsdag den 14. august – for 45 år siden i dag blev verdens mest berømte strejke skudt i gang på Lenin-skibsværftet i Gdansk. Strejken blev udløst af en voldshandling, tre unge vrede mænd og en fyret medarbejder som strejkeleder. Det var Lech Walesa, der modigt tog kampen op mod de kommunistiske magthavere.
Følg strejken dag-for-dag måneden ud med 45 år forskydning på polennu.dk- frem til den historiske aftale den 31. august 1980.
Teksten indgår i bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa (2005), der blev udgivet i 25 året for den historiske aftale.
Bogen er skrevet af Radek Krajewicz og Jens Mørch.
Lørdag, den 23. august 1980
Mange steder i Polen – ja faktisk over hele verden ventede man spændt på at høre nyt fra skibsværftet. I de statskontrollerede medier, som omfattede både aviser, radio og tv, fortsatte hetzen mod de strejkende i Gdansk. Det virkede helt forkert, når den part, som de strejkende havde aftalt at forhandle med, svinede den anden part til med usande beskyldninger, allerede inden forhandlingerne var kommet i gang. Ingen kunne forstå, hvorfor man nu igen ville udsprede falske og manipulerede rygter.
Grove manipulationer i medierne
Strejkekomiteen vidste godt, hvordan myndighederne fordrejede virkeligheden, men komiteens medlemmer gik ud fra, at myndighederne da måtte have talt sammen indbyrdes.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
På værftet rystede man den dårlige omtale af sig og nedsatte et ekspertudvalg, der skulle støtte de strejkende med fagkundskab ved forhandlingerne. Der var ikke alle arbejdernes krav og argumenter, der var lige velvalgte. Det var ikke, fordi de var i opposition, men mere fordi de ikke forstod, hvordan samfundet var indrettet, og hvilke konsekvenser de enkelte forslag ville kunne indebære i denne helt særlige situation.
Derfor var hjælpen fra de bedre uddannede en betingelse for en reel og konstruktiv dialog med regeringen. Tadeusz Mazowiecki, blev valgt til formand for den nye støttegruppe, som skulle rådgive de strejkendes forhandlingsdelegation. Han skulle også lære dem, hvordan de kunne svare igen på de ubehagelige beskyldninger i de statskontrollerede medier. En anden fremtrædende oppositionspolitiker, historikeren Bronislaw Geremek, var taget fra Warszawa for at deltage i ekspertudvalget på de strejkendes vegne, og trådte ind i gruppen sammen med Mazowiecki.
Om eftermiddagen kom borgmesteren i Gdansk til skibsværftet for at aftale de nærmere betingelser for forhandlingerne mellem regeringen og strejkekomiteen. Myndighederne bekræfter nu, at de godkender den fælles strejkekomité som forhandlingspart på vegne af nu 370 virksomheder – yderligere 18 havde tilsluttet sig i løbet af aftenen.
De to parter gennemgik sammensætningen af delegationerne, og efter at borgmesteren havde sikret sig, at der ikke ville blive fremsat nye krav fra de strejkende, og da han havde fået vished for, at man ikke ønskede at vælte centralregering, blev det aftalt at starte de formelle forhandlinger samme aften klokken 20.00.
Parterne mødes for første gang
Viceregeringschefen, Jagielski, og hans delegation var ankommet til skibsværftet under stor opmærksomhed. Mange havde taget opstilling ved værftet – arbejdere, koner, børn, venner, nysgerrige – for slet ikke at tale om de mange journalister fra hele verden.
Alle ville se den polske viceregeringschef ankomme med sit følge til den oprørte arbejdsplads i Gdansk.
Lech Walesa bad tilhørerne om at gøre plads for regeringens repræsentanter, som blev mødt med taktfaste bifald. Atmosfæren var anspændt og forventningsfuld. Lech Walesa indledte mødet med at bede viceregeringschefen om at redegøre for statens holdning til de 21 krav. Jagielski, som virkede både meget forstående og imødekommende, forklarede, at de to medarbejdere, der havde arbejdet med kravene, i al hast var kaldt til andre opgaver. Han spurgte derfor, om strejkekomiteen ikke ville være så venlig at fremsætte dem for ham igen – i ro og mag – så de kunne starte forhandlingerne på den måde?
Det noget bag på Walesa, at myndighederne ikke havde afklaret deres holdninger.
Samtidig sagde han, at dette møde nu kun skulle bruges ril at udveksle synspunkter, og at man skulle forsøge at slutte tidligt alligevel. De 21 krav blev gennemgået punkt for punkt, og selv om Jagielski var både forstående og lyttende, sagde han, at der ikke var regeringen, men andre myndigheder, der stod med det formelle ansvar.
Mødet endte med, at strejkekomiteen og regeringen aftalte at forhandle videre dagen efter, men at forhandlingerne skulle fortsætte med borgmesteren som regeringens repræsentant. Regeringsdelegationen oplyste, at den blev nødt til at vende tilbage til Warszawa, og at den kunne derfor ikke selv være til stede dagen efter. Det var lørdag aften, og de “vigtige ting”, de skulle nå, var sikkert at holde fri, lød de tørre bemærkninger fra de strejkende. Lidt for klokken elleve om aftenen afsluttede Lech Walesa mødet ved at synge for på den polske nationalsang.
Fortsættelse følger i morgen.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
