
GDANSK: Søndag, den 23. august 1980 var dag 11 i verdens mest berømte strejke på skibsværftet i Gdansk – anført af strejkeleder Lech Walesa. Følg historien dag-for-dag for 45 år siden og frem til den historiske aftale den 31. august.
Torsdag den 14. august – for 45 år siden i dag blev verdens mest berømte strejke skudt i gang på Lenin-skibsværftet i Gdansk. Strejken blev udløst af en voldshandling, tre unge vrede mænd og en fyret medarbejder som strejkeleder. Det var Lech Walesa, der modigt tog kampen op mod de kommunistiske magthavere.
Følg strejken dag-for-dag måneden ud med 45 år forskydning på polennu.dk- frem til den historiske aftale den 31. august 1980.
Teksten indgår i bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa (2005), der blev udgivet i 25 året for den historiske aftale.
Bogen er skrevet af Radek Krajewicz og Jens Mørch.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
Søndag, den 24. august 1980
Dag 11: Der blev holdt gudstjeneste hver eneste dag ved port nummer 2 på skibsværftet, men denne formiddag, den anden søndag under strejken, var titusinder mødt op ved Lenin-skibsværftets indgang. Ikke tidligere var så mange mødt op. Bag hegnet kunne de strejkende deltage i højtideligheden, og uden for stod deres familier og støtter af strejken. Det hele mindede mest af alt om en demonstration mod den polske undertrykkelse.
Tusinder samlet til messe ved skibsværftet
Andagten blev gennemført af den særdeles populære lokale præst. Henryk Jankowski, der til daglig var sognepræst i Sankt Brigids Kirke i Gdansk. Han var meget engageret i oppositionsarbejde og var en af strejkens – og senere Solidarnosc’ – vigtigste støtter.
Resten af dagen blev der arbejdet i ekspertgruppen med konkrete forslag, der skulle indgå i forhandlingerne med regeringen. Det lykkedes at få det andet nummer af Solidarnosc’ bulletin ud til de strejkende med informationer om de 21 krav og et resumé af de forhandlinger, der havde været med regeringen, og de drøftelser, der om lørdagen havde fundet sted mellem den lokale borgmester Kolodziejski og strejkekomiteen.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
Fortsættelse følger i morgen.
LINK: Strejken 14. – 31. august 1980 – dag for dag

