GDANSK: Tirsdag, den 25. august 1980 var dag 13 i verdens mest berømte strejke på skibsværftet i Gdansk – anført af strejkeleder Lech Walesa. Følg historien dag-for-dag for 45 år siden og frem til den historiske aftale den 31. august.
Torsdag den 14. august – for 45 år siden i dag blev verdens mest berømte strejke skudt i gang på Lenin-skibsværftet i Gdansk. Strejken blev udløst af en voldshandling, tre unge vrede mænd og en fyret medarbejder som strejkeleder. Det var Lech Walesa, der modigt tog kampen op mod de kommunistiske magthavere.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
Følg strejken dag-for-dag måneden ud med 45 år forskydning på polennu.dk – frem til den historiske aftale den 31. august 1980.
Teksten indgår i bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa (2005), der blev udgivet i 25 året for den historiske aftale.
Bogen er skrevet af Radek Krajewicz og Jens Mørch.
Tirsdag, den 26. august 1980
Scenen var sat, da regeringsdelegationen ankom til skibsværftet. To og to gik de højtideligt ind til forhandlingerne. Kameraerne snurrede om ørerne på dem, og bag dem gik et større følge af reportere fra alverdens lande. Der blev talt amerikansk, engelsk, fransk, spansk, tysk og mange andre sprog, men der var ingen russiske stemmer at høre.
Regeringen vil lave nyvalg til fagforeningerne
Blot én enkelt journalist var betroet den utaknemmelige opgave at dække begivenhederne for de statskontrollerede medier og nyhedsbureauer i Sovjetunionen og hele Østblokken.
Regeringens forhandlingsleder, Jagielski, opfordrede til, at man slukkede for kameraerne – han mente ikke, at emnerne egnede sig for journalister og slet ikke for de udenlandske. Men det krav ville Lech Walesa ikke bøje sig for – han vidste godt, at strejkens succes afhang af omtalen i medierne. Den megen omtale havde gjort situationen sværere for myndighederne, og det skulle gerne fortsætte. Mødet fortsatte med mediers deltagelse.
Jagielski meddelte, at regeringen var indstillet på at opfylde de fleste af de 21 krav, men at kravet om frie fagforeninger stadig var et problem. Han tilbød til gengæld, at der skulle holdes nyvalg til de statskontrollerede fagforeninger i kystområdet omkring byerne Gdansk, Sopot og Gdynia. Han garanterede også, at valgene ville blive frie og uden indblanding fra partiet i valgprocessen. Han mente, at fundamentet lå i arbejdernes fagforeninger, at det i et socialistisk samfund var arbejderne, der styrede alting, og at der bare skulle lidt nye kræfter til.
Med nyvalgene kunne de strejkende opnå det, de ville. Vicestatschefen, Jagielski, sagde desuden:
“Lech Walesa sagde, at strejker ikke er den bedste løsning, det er bedre ikke at strejke. Jeg er enig i formandens synspunkt. Lad os arbejde sammen for nogle bedre fagforeninger, der kan vi gøre det, men det skal være inden for lovens rammer, og det kan vi gøre i de nuværende fagforeninger. Det siger jeg ikke som regeringens repræsentant, for det kan jeg ikke, men som partifunktionær.”
Klar besked fra de strejkende
Lech Walesa tog ordet og sagde:
“Måske det nu er vores tur til at fortælle om vores synspunkter, og hvordan vi ser på det, for at vi alle sammen kan forstå hinanden.”
Gwiazda fra strejkekomiteen var rødglødende, og nu var det hans tur til at få ordet:
“Vi mødes under en social og økonomisk krise. Hvad er det, der har ført til denne krise?
I årevis er lokale og andre virksomheder blevet bedømt efter, hvor meget kul, hvor meget stål og hvor mange meter kabler, de producerer. Ingen bedømmer dem efter, hvordan arbejderne lever, hvordan lærerne, der uddanner vores børn, har det. De fagforeninger, vi har nu, hvis formål var at beskytte arbejdernes interesser, forsvarede dem ikke, tværtimod, de gik ledelsens ærinde og lyttede aldrig til arbejderne, men optrådte gang på gang sammen med administrationen mod arbejderne.”
Bogdan Lis fortsatte kritikken:
“Vi forstår ikke rigtigt, hvorfor regeringen har så travlt med at reorganisere de gamle fagforeninger – og ikke vil gå med til, at der dannes nogle nye. De gamle fagforeninger er så korrupte, at selv om vi blev valgt, så ville institutionen ikke være i stand til at udrette noget som helst. Vi ønsker ikke at skifte gammelt blod ud med nyt, vi ønsker simpelthen en ny organisme.” Hans udtalelser blev efterfulgt af taktfast bifald.
Forhandlingerne blev for indviklede og ustrukturerede, og på Jagielski opfordring blev der udpeget tre medlemmer fra hver part, der skulle tale nærmere sammen om det kontroversielle punkt om de frie fagforeninger, mens andre grupper forhandlede om detaljer i forbindelse med de resterende 20 punkter.
I løbet af dagen fik strejkeledelsen besked om, at der i de store byer i det sydlige Polen, Wroclaw, Walbrzych og Krakow også var blevet dannet fælles strejkekomiteer som den i Gdansk.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
Fortsættelse følger i morgen.
LINK: Strejken 14. – 31. august 1980 – dag for dag
