GDANSK: Onsdag, den 27. august 1980 var dag 14 i verdens mest berømte strejke på skibsværftet i Gdansk – anført af strejkeleder Lech Walesa. Følg historien dag-for-dag for 45 år siden og frem til den historiske aftale den 31. august.
Torsdag den 14. august – for 45 år siden i dag blev verdens mest berømte strejke skudt i gang på Lenin-skibsværftet i Gdansk. Strejken blev udløst af en voldshandling, tre unge vrede mænd og en fyret medarbejder som strejkeleder. Det var Lech Walesa, der modigt tog kampen op mod de kommunistiske magthavere.
LINK: Danmarks nationalleksikon LEX om Lech Walesa
Følg strejken dag-for-dag måneden ud med 45 år forskydning på polennu.dk- frem til den historiske aftale den 31. august 1980.
Teksten indgår i bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa (2005), der blev udgivet i 25 året for den historiske aftale.
Bogen er skrevet af Radek Krajewicz og Jens Mørch.
Onsdag, den 27. august 1980
Dagen startede igen med ny usikkerhed på værftet, hvor flere tusinde arbejdere havde forskanset sig på trettende døgn. Rygterne fra Warszawa om, at stats- og partichef Edward Gierek oven på den uro, som strejkerne havde medført i hele Polen, skulle havde indgivet sin afskedsbegæring, skabte frustrationer omkring bordene i salen på skibsværftet. Også udenrigsministeren skulle være gået af, lød rygterne til Lech Walesa og de strejkende.
Rygter om regeringschefens afgang
Der var flere ting der skete den dag, som skabte mere utryghed. Flere på værftet kunne fortælle, at ikke mindre end otte medlemmer af KOR var blevet fængslet for at støtte strejken. I tv kunne man høre, at det katolske overhoved i Polen, primas Stefan Wyszynski, nu talte direkte imod de strejkendes kamp.
Den katolske kirke havde ellers hele vejen igennem støttet arbejdernes kamp for frihed, så budskabet fra kirken lagde en dæmper på optimismen. Partiet opfordrede direkte de strejkende til at vise ansvarlighed.
I løbet af dagen indløb der modbydelige truster fra mange af de ekstremistiske og fundamentalistiske medlemmer i kommunistpartier til arbejderne på værftet. Imens havde 50 journalister fra vesten, de fleste fra Sverige, fået adgang til skibsværftet for at følge ekspertgruppernes forhandlinger. Dagens forhandlinger afslørede, at der stadigvæk var store knaster, når der gjaldt formuleringerne af kravene i punkt 2, 3 og 9, men at de største problemer fortsat lå i nummer 1 – kravet om oprettelsen af nye, frie og uafhængige fagforeninger.
De syge skal blive raske
Vicestatschefen udtrykte sig om den fastlåste situation til Gdansks lokal-tv på denne måde:
“Når vi ser på listen med de 21 punkter, kan det konstateres, at vi for langt størstedelens vedkommende er kommet nærmere en forståelse. Hvad er det, der forhindrer en fuldstændig forståelse? Hvad er det, der gør, at vores forhandlinger trækker i langdrag, og at strejkerne fortsætter? Det gælder kravet om fagforeninger. På det punkt er forhandlingerne – og der siger jeg åbent – overordentlig vanskelige. For det gælder en sag af grundlæggende betydning. Det er nødvendigt uden omsvøb at gøre det klart, at vi i dag står over for en tillidskrise på baggrund af fagforeningernes hidtidige virke.”
“Vi mener imidlertid, at denne tillidskrise kan og skal overvindes inden for rammerne af den eksisterende fagbevægelse, at netop denne syge organisme kan og skal helbredes. uanset hvor smertefuld kuren må være,” sagde Jagielski til borgerne i Gdansk. Trods den store uenighed, blev de næste forhandlinger alligevel aftalt til at finde sted dagen efter klokken 11 på skibsværfterne. Imens fik strejkekomiteen i Gdansk støtte fra virksomhed nummer 500 i Polen.
Fortsættelse følger i morgen.
LINK: Strejken 14. – 31. august 1980 – dag for dag
