Vestas_får_ordre_på_vindmøller_til_Polen

De 17 møller er af typen V112-3.0 MW. Foto: Vestas


WARSZAWA: Den danske vindmølleproducent Vestas har fået en ordre på at levere 17 vindturbiner til en hemmelig kunde i Polen.


Vestas begynder i tredje kvartal af 2012 at opstille 17 vindmøller for en polsk kunde.

Møllerne har en samlet effekt på 51 megawatt, oplyser Vestas.

Ukendt kunde

Projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2012.

Hvem kunden er, og hvor møllerne skal stå, kan ikke oplyses endnu, fremgår det af Vestas meddelelse.