Vikingetiden graves frem i Wolin og Aarhus

Viking Wolin
Wolin i Polen ud til Østersøen er fra vikingetiden. Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter et stort dansk-polsk arkæologisk samarbejde i vikingetidsbyen Wolin, hvor forskere fra Aarhus og Wolin i 2025-2027 gennemfører en stor udgravning. Foto: PTO.

AARHUS: Vikingetiden graves frem i den polske vikingeby Wolin de næste to år. Forskere fra Aarhus og Wolin står bag arbejdet.


Vikingetiden graves frem – eller rettere op. Danmarks Kong Frederik X underskrev i januar sidste år en aftale, der betyder at forskere fra Wolin og Aarhus, de næste tre år skal grave i fortiden i Wolin. Det var her man mener Jomsborg fra sagaerne lå.

Aftalen som kongens underskrev under sit besøg i Polen sidste år, er et dansk-polsk forskningsprojekt, der skal hente vores fælles vikingefortid frem i lyset.

(Fortsættes under)

Det skal Kong Frederik X under besøget i Polen

Vikingetiden i tre år

Forskere fra Aarhus og Wolin gennemfører en stor udgravning i 2025-2027 i Wolins vikingetidshavn og udforsker den fælles arv fra Danmarks og Polens vikingetidshistorie. Det er Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond, der er gået sammen for at støtte det nyetablerede samarbejde.

I centrum for projektet står de nye, spændende udgravninger, men det skal også danne grundlag for bl.a. museumsudstillinger. Arbejdet vil også involvere studerende fra Danmark og Polen.

Projektet vil udføre udgravninger over tre sæsoner i de tre år. Udgravningerne af elementer fra vikingetiden bliver udgangspunkt for bl.a. udstillinger på stedet, guidede ture samt ikke mindst en aktiv formidling på sociale medier og nyhedsmedier i Polen og Danmark.

Aarhus og Wolin

Aftalen har til formål at styrke de kulturelle relationer mellem Polen og Danmark og udforske de fælles rødder i Aarhus og Polens største byer fra vikingetiden. Ligesom Aarhus var Wolin en af de største handelshavne ved Østersøen i det 9.-12. århundrede og spillede en central rolle i periodens dramatiske historie.

– Der er et kæmpe forskningspotentiale i dette dansk-polske samarbejde. Havnene var hjertet i andre vikingetidsbyer som Wolin eller Aarhus – her får vi virkelig mulighed for at lære noget helt nyt om vikingetidens historie og samspillet mellem skandinaver og slaver, siger direktør Jørgen Lang, Aarhus Universitets Forskningsfond.

(Fortsættes under)

To tusinde vikinger til festival i Wolin i Polen

Fond bag opgravninger

– Vi er meget glade for at kunne støtte dette visionære projekt, der udforsker Aarhus og Wolins fælles vikingetidshistorie. Det er en unik mulighed for at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Polen, hvilket vi som ejer af Salling Group med 667 Netto butikker i Polen vægter utrolig højt. Vi ser frem til at bidrage til en øget bevidsthed om vores fælles arv og de tætte forbindelser, der eksisterer mellem vores to lande, siger Anders Hagh, bestyrelsesformand i Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.

Ny polsk bog om danske vikinger

polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.