Virksomheder i økonomiske zoner tøver med at investere

    Virksomheder_vælger_økonomiske_zoner_i_Polen_på_grund_af_skat

    Katowice Special Economic Zone er en af Polens 14 SEZ.


    WARSZAWA: Usikkerhed om fremtiden hæmmer lysten til at investere blandt virksomhederne i Polens særlige økonomiske zoner (SEZ).


    Investorerne i Polens særlige økonomiske zoner (SEZ) kan indtil videre kun være sikre på, at det 14 zoner eksisterer frem til 2020.

    Halvdelen af de nuværende investorer ønsker ikke at gå i gang med nye projekter, så længe de ikke kender zonernes fremtid efter 2020.

    Klar til at investere

    Til gengæld ville 81 procent af virksomheden sætte nye aktiviteter i gang, hvis de vidste, at de 14 SEZ med sikkerhed ville fortsætte længere end de næste ni år.

    Tallene fremgår af en rapport, som revisions- og konsulentfirmaet Ernst & Young har lavet for Polens Agentur for Udenlandske Investeringer og Information (PAIZ).

    Rapportens forfattere opfordrer EU Kommisionen til uden tøven at forlænge levetiden for de polske SEZ, hvis det kan forenes med EU’s regionalpolitik og reglerne for regionalstøtte.

    Lavere arbejdsløshed

    Rapporten viser, at den særlige økonomiske zoner har stor betydning for de regioner, hvor de ligger.

    Arbejdsløsheden ligger 1,5 til 2,9 procentpoint under landsgennemsnittet i de regioner, der er værter for en SEZ.

    Skattefordele lokker

    E&Y har gennemført sin undersøgelse blandt 215 virksomheder med aktiviteter i en SEZ.

    Næsten 97 procent af dem angiver skattefordele som den væsentligste årsag til, at de placerede deres investering i en SEZ.

    167.000 jobs

    Siden den første SEZ blev etableret i Polen i 1995. Siden er der blevet udstedt 1354 tilladelser til opstart af erhvervsaktiviteter.

    Den samlede værdi af investeringerne beløber sig til 73,2 milliarder zloty, og 167.141 jobs er blevet skabt, fremgår det af E&Y’s rapport.