Voldsomme storme gav travlhed

    redning_112_brand_polen_ole_wendorff_oestergaard_polennu

    Redningstjenesten blev kaldt ud mere end tusinde gange natten til søndag, og tusindvis af husstande har manglet strøm. Foto: Ole Wendoff-Østergård.


    WARSZAWA: Polens redningstjenester blev kaldt ud mere end tusinde gange natten mellem lørdag og søndag efter kraftige vinde.


    Tusindvis af hjem i Polen var søndag morgen uden strøm, efter at kraftige vinde har skabt kaos flere steder i landet. I Szczecin er vejtræer væltet på stribe, og overalt i det polske er el ledninger rykket over.

    22.000 husstande uden strøm

    Redningstjenesterne blev kaldt ud mere end tusinde gange natten til søndag, hvor 22.000 husstande var uden strøm. Søndag formiddag var antallet nede på 3.000 efter en massiv indsats fra myndighedernes side.

    Uvejret fortsatte søndag med vindstød på op mod 80 kilometer i timen.