Warszawa borgmester hos dansk ambassadør

ole_egberg_warszawa_borgmester_polennu

Danmarks ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen, tog onsdag imod den nyvalgte Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowski. Foto: Facebook.


WARSZAWA: Danmark var vært, da ambassadører fra flere lande onsdag mødtes med den nyvalgte hovedstadsborgmester Rafal Trzaskowski.


Den danske ambassadør i Polen, Ole Egberg Mikkelsen, var onsdag vært for den nyvalgte Warszawa borgmester Rafal Trzaskowski til en let frokost.

De cyklende ambassadører

Mødet blev brugt til at udveksle erfaringer og nye initiativer, og i Polen er den danske ambassadør kendt som den cyklende ambassadør. Den tidligere ambassadør Steen Hommel fik ved sin afgang fra Polen en medalje af bystyret i Warszawa, for Danmarks indsats for at gøre den polske hovedstad mere grøn.
Danmarks ambassadør havde også inviteret sine kolleger fra Canada, Finland, Irland, Estland, Letland, Litauen, Norge og Sverige.

Den 47-årige Rafal Trzaskowski blev valgt i første runde af lokal- og regionalvalgene i oktober sidste år, og er opstillet af Borgernes Platform (PO) – som på nationalt plan er det største oppositionsparti.