Warszawa borgmester klar til tredje periode

    Hanna_Gronkiewicz-Waltz

    Warszawas borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz har grund til at smile. Ifølge den seneste meningsmåling er hun klar til sin tredje periode som borgmester, når der er valg den 16. november i Polen. Foto: R. Motyl.

    LÆS  EM 2012 stadion i Warszawa bliver færdig i år

    WARSZAWA: Borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz fører klart i meningsmålingerne, forud for lokal og regionalvalgene den 16. november.

    LÆS  EM 2012 stadion i Warszawa bliver færdig i år

    Warszawas borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz ser ud til at kunne tage sin tredje periode som borgmester i den polske hovedstad.

    Gronkiewicz-Waltz, der er en ledende skikkelse i regeringspartiet Borgernes Platform (PO), står til at få opbakning fra 46,9 procent af vælgerne ifølge den seneste meningsmåling, skriver Polska Times.

    LÆS  Europas største center for iværksætter-virksomheder åbner i Warszawa

    Anden runde?

    Borgmester Gronkiewicz-Waltz har brug for over 50 procent af stemmerne, hvis hun skal undgå at komme ud i en anden valgrunde.

    Den nærmeste rival, Jacek Sasin fra Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) står til at få opbakning fra 22,9 procent af vælgerne. Sebastian Wierzbicki, der er kandidat for Den Demokratiske Venstre Alliance (SLD) står til 6,1 procent.

    LÆS  Brud på dige i Warszawa

    Beholder flertal i byråd

    Gronkiewicz-Waltzs og hendes partifæller, kan også glæde sig over at partiet står til et godt valg i den polske hovedstad.

    PO får, ifølge målingen, 43,4 procent af stemmerne, mens PiS står til bare 22,4 procent af stemmerne. SLD står at få opbakning fra 9,9 procent af vælgerne.

    LÆS  Lufthavn i Warszawa fordobler kapaciteten

    16. november

    Hvis målingen holder frem til den 16. november, så betyder det at PO får 38 medlemmer i det nye byråd, mens PiS får 18 og SLD 4 pladser.

    I Polen vælges en borgmester direkte af vælgerne.