Yoko Ono modtager pris i Poznan

yoko_ono_i_poznan_polen


POZNAN: Den japanske fredsaktivist og kunstner Yoko Ono deltog i filmfestival i Polen.


Yoko Ono, der er enke efter John Lennon fra The Beatles, gik onsdag på scenen og optrådte på den transatlantiske filmfestival i Poznan sammen med to musikere.

80 års fødselsdag

Yoko Onos besøg i Polen falder sammen med markeringen af hendes 80 års fødselsdag.

– Vi er stolte og glade for, at Yoko kommer til Polen i forbindelse med hendes 80 års fødselsdag, en begivenhed der fejres over hele verden, sagde arrangøren, Kaczmarek før koncerten.

Modtager pris

– Yoko Ono vil også modtage vores vigtigste pris på festivalen. Hendes arbejder, der skal fremme fred i verden har vundet global anerkendelse, ikke mindst hendes og John Lennons protester mod Vietnam-krigen.

Sidste års pris blev uddelt til den klassiske komponist Krzysztof Penderecki og hans kone Elżbieta.