Indien og Polen øger samarbejde efter besøg

Indien
Indien og Polen: De to landes regeringschefer Narendra Modi og Donald Tusks under en parade torsdag i Warszawa. Det er første gang i 45 år at en indisk regeringschef besøger Polen. Foto: gov.pl.

WARSZAWA: Indien og Polen vil samarbejde mere i fremtiden, siger de to landes regeringschefer. Indiens premierminister er i Polen.


Indien og Polen øger samarbejdet fastslog de to landes regeringschefer Narendra Modi og Donald Tusks torsdag i Warszawa. Det er første gang i 45 år, at en indisk premierminister besøger Polen. Besøget er i anledningen af 70 året for oprettelse af diplomatiske forbindelser mellem Indien og Polen.

– Det er en meget vigtig dag for de polsk-indiske forbindelser, sagde Donald Tusk under en fælles pressekonference med Modi torsdag.

– Det er uden tvivl et bevis på de stadig bedre forhold mellem vores lande. Der er ingen interessekonflikter mellem os. Vi har altid forstået hinanden godt – på trods af afstanden, de forskellige traditioner og de forskellige historier.

– Det er netop historien, der har lært os, som vi understregede under vores samtale, vigtigheden af at respektere reglerne, respektere grænserne, territoriets integritet, suverænitet og retsstaten, sagde Tusk, der roste sin indiske kollega for en erklæring om, at der skal ske en fredelige afslutning på krigen i Ukraine. De to landes ledere er blevet enige om et tættere militært samarbejde, og udviklingen indenfor blandt andet forsvarsindustrien.

Indien og Ukraine

Efter Modis besøg i Polen, er han fredag rejst videre til Ukraine og til møde med præsident Volodymyr Zelensky. Det bliver det første besøg i Ukraine af en indisk premierminister nogensinde.

Støt frie medier – støt polennu.dk hver måned – tryk her!

Strategisk partnerskab

Statsministeriet meddeler, at Indien nu kommer med i gruppen af lande, der er Polens strategiske partnere i Asien. Gruppen tæller i forvejen Kina, Japan og Sydkorea.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark