Det italienske storhold Fiorentina trænede fredag på det nationale stadion i Warszawa, der blev bygget op til EM 2012. Der ventes 40.000 tilskuere til aftenens kamp. Foto: Jakub Wozniak, polennu.dk.
WARSZAWA: Vinderen af Champions League, Real Madrid, spiller venskabskamp mod italienske Fiorentina i Polen i aften.
Polakkerne kan i aften se nogle af verdens bedste fodboldspillere i aktion i Warszawa.
Det spanske storhold Real Madrid er kommet til den polske hovedstad, og spiller venskabskamp i aften mod det italienske storhold Fiorentina på det nationale stadion i Warszawa. Fredag var der pressemøde, hvor det blev oplyst at holdene vil møde op i stærkeste opstilling, selv om der er tale om en venskabskamp.
Verdensstjerner
Blandt spillerne i aften er fodboldstjerner som Christiano Ronaldo, Iker Casillas, Gareth Bale, James Rodriguez og mange andre store navne. Arrangørerne forventer at 40.000 tilskuere vil følge kampen i aften.
Anden gang
– Det er anden gang der laves en Super Match i Polen, siger Marcin Herra, direktør for PL.2012, der er driftsselskab for Warszawas nationale stadion.
FC Barcelona
Første gang der var såkaldt Super Match i Polen, var i juli sidste år, da FC Barcelona tørnede sammen med Lechia Gdansk – en kamp der endte 2 – 2 på et udsolgt PGE Arena stadion i Gdansk. Det nationale stadion blev ombygget forud for EM slutrunden i fodbold i 2012, der blev spillet i Polen og Ukraine.
Dansker klubber
Danskerne Brian Laudrup har spillet for italienske Fiorentina, mens storebror Michael Laudrup har spillet for Real Madrid.