Foto: Martin Bager, polennu.dk
KRAKOW: En tidligere bankmand er tiltalt for syv bankrøverier i det sydlige Polen.
En tidligere bankansat er sigtet for syv forsøg på bankrøverier i Krakow.
Den 28-årige tidligere bankmand Marcin F. har forsøgt at begå bankrøverier syv gange, og har alt i alt fået 75.000 zloty ud af røverierne, siger Boguslawa Marcinkowska, der er talsmand for anklagemyndigheden i Krakow.
I dyb gæld
Den tidligere bankmand har forklaret at han var i dyb gæld, og skulle bruge penge til at betale lån tilbage. Hans tidligere job betød, at han vidste hvor bankerne gemmer pengene.
Røverierne begyndte i januar sidste år, selv om det første forsøg blev forkludret og den tidligere bankmand måtte forlade stedet uden penge.
Fire røverier med udbytte
Men ved røverier i april, juni og november 2011, og i marts i år, lykkedes det røveren at få penge ud af sin indsats.
Pågrebet efter gidseltagning
Marcin F. blev pågrebet, da han seneste forsøgte at røve en bank. I forvirringen tog han et gidsel ved at true med en kniv, men mistede modet og stak af. Han blev dog indhentet af politiet, og arresteret.