KRAKOW: De polske myndigheder advarer om flere oversvømmelser frem til natten til fredag i det sydlige Polen.
Kraftig nedbør har udløst flere oversvømmelser i det sydlige Polen. Og der er flere på vej, advarer myndighederne. Varslet er udsendt af IMGW og er gældende frem til torsdag klokken 23.00.
Flere oversvømmelser på vej
Mange steder i Krakow regionen er flere veje allerede oversvømmet. Redningstjenesten er blevet tilkaldt mere end 100 gange det seneste døgn. Fire steder er floden Wisla løbet over sine bredder.
Sebastian Woźniak, der er talsmand for brandvæsenet i Krakow, siger, at alle kræfter og ressourcer er i allerhøjeste alarmberedskab. Følg vejret i Polen nederst på forsiden af polennu.dk eller se mere på linket til IMGW.
Der varsles om nedbørsmængder på over 100 millimeter (mm) og dermed flere oversvømmelser.