WARSZAWA: Det er Allehelgens dag og helligdag. Polakkerne mindes de døde venner og familiemedlemmer på en af årets vigtigste polske helligdage.
Det er Allehelgensdag i dag, og dermed en af de vigtigste helligdage i Polen. Det er også dagen, hvor de døde mindes, og polakkerne vil valfarte til kirkegårde og forvandle dem til have af levendelys og blomster. Da dagen falder på en onsdag i år, vil nogle polakker holde en miniferie – ved at tage fri torsdag og fredag.
Pres på trafikken
Trafikselskaberne sætter ekstra busser og sporvogne for at afhjælpe kaosset på vejene, især omkring kirkegårdene. Bilisterne bliver opfordret til at lade biler stå og bruge offentlig transport i stedet for. Togene kører også efter en særlig køreplan. Det er også en af de dage, hvor allerflest bliver trafikdræbt i Polen på grund af den store ekstraordinære trafik på vejene. Politiet har advaret om ekstra patruljering.
Men hvad er Allehelgensdag egentligt, og hvad er baggrund for at den sejres markant i den katolske kirke, men som også kendt i den protestantiske og ortodokse kirke.
Oprindelse Allehelgensdag
Fejringen af Allehelgensdagen går tilbage til de første århundreder af kristendommen. Antallet af kristne martyrer, som døde for deres tro på Jesus Kristus, voksede meget, og det var ikke muligt at fejre dem enkeltvis. Årlige mindedage med bøn for de afdøde, både martyrer, helgener og menige troende er kendt allerede fra den tidligere kristendom.
Flyttet til 1. maj
Kejser Phocas fra det østromerske rige forærede i 610 Pave Bonifatius IV. den hedenske romerske Pantheon. Paven flyttede alle hellige relikvier til kirken, indviede den som Santa Maria ad Martyres Kirke og indstiftede en årlig mindedag for Kirkens helgener og martyrer, som oprindelig blev fejret første fredag efter påske, senere flyttet til 1. maj.
Siden det 8. århundrede
Over et århundrede senere, i 731, indviede Pave Gregor III. en kapel i Skt. Peter Basilika i Rom til alle helgener og flyttede helligdagen til 1. november. Siden slutningen af det 8. århundrede blev fejringen af helgener udbredt også i andre dele af Europa. Pave Gregor IV. beordrede i 837 at 1. november blev mindedagen for alle martyrer og helgener i den katolske Kirke, og at dagen blev fejret i hele den vestlige kirke.
I slutningen af det 10. århundrede begyndte benediktinermunkene fra abbediet i Cluny i Frankrig at fejre Allesjælesdag, den 2. november, som en mindedag for alle afdøde. Allehelgensdag og Allesjælesdag i Polen
Allehelgensdag, Wszystkich Swietych, er i Polen en helligdag, og polakkerne besøger kirkegårde for at lægge blomster og tænde et lys på deres afdøde familiemedlemmer og venners grave. I kirkerne og på kirkegårdene bliver afholdt allehelgensdagsmesser, og de afdødes navne bliver læst op. Det er en dag med refleksion og bøn.
Dagen i medierne
Allehelgensdag bliver også fejret i medierne. Radio- og tv-stationer spiller klassisk musik og sender portrætudsendelser til minde om afdøde kunstnere og/eller politikere. Aviserne har ofte artikler om personligheder, der døde det foregående år.
Allesjælesdag, Dzien Zaduszny eller Zaduszki, den 2. november, som ikke er en helligdag, er mindedagen for alle afdøde. Allehelgensdag og Allesjælesdag har først og fremmest religiøs karakter. Men fejringen af de afdøde foregår også uden for kirkerne og kirkegårdene i form af koncerter, teaterforestillinger og udstillinger af de afdøde kunstneres værker.
Allehelgensdag fejres også i Danmark
Folkekirken i Danmark fejrer Allehelgensdag den første søndag i november. I kirkerne oplæses navnene på det foregående års afdøde i sognet. Mange danskere besøger kirkegårde for at lægge blomster og tænde et lys på gravene. Men slet ikke i samme udstrækning som i Polen, hvor kirkegårdene vil være oplyst at et lyshav af levende lys.
