Corona-pandemien i Polen er i øjeblikket på det laveste niveau under hele den tredje bølge. Lørdag åbner barer, restauranter og cafeer for indendørsservering, og den polske sundhedsminister lover flere lempelser. De polske hoteller er for længst genåbnet, og polakkerne går klar til at modtage turister.
Minister: Normalt om et par uger
Til det statskontrollerede nyhedsbureau PAP siger sundhedsminister Adam Niedzielski, at regeringen vil præsentere flere lempelser inden den 5. juni. Han tror, at Polen vender tilbage til normal dagligdag som før corona-pandemien i løbet af de kommende uger.
– Vi har været gennem stigningen i smitten i tredje bølge, siger Niedzielski til RMF FM. Han siger også, at den nuværende vaccinationsindsats er årsagen til at Polen er kommet tættere på flokimmunitet.
Fredag fik biografer, teatre, operaer og koncertsale lov til at genåbne med en belægning på 50 procent. Deres cafeer, barer og restauranter må også genåbne lørdag.
LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE
Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.