Jerntæppets fald og de kommunistiske regimers fald gav en helt anden situation i forholdet mellem Danmark og Polen. Danmark var et af de første lande, der bød Polen velkommen i de frie nationers kreds efter omvæltningen i 1989.
Danmark spillede en lille men ikke uvæsentlig rolle i den proces, der med stormskridt bragte Polen ind i de demokratiske landes fællesskab og som har betydet fantastiske ændringer i det polske samfund.
Polen i EU
I årene siden 1989 har de to lande indgået en række aftaler. En af de første er fra 1990 og handlede om at fremme og gensidig beskytte investeringer. Samtidig engagerede Danmark sig meget i at sikre polsk medlemskab i EU.
Forhandlingerne derom blev afsluttet under det danske EU-formandskab i 2002, og et for Polen meget vigtigt topmøde blev holdt i København.
Danmark lagde mange kræfter i at støtte den demokratiske og markedsbaserede udvikling i primært Polen og de tre baltiske lande. Den danske erhvervsmæssige indsats koncentrerede sig om områder som miljø, energi, arbejdsmarked og uddannelse.
Polen tiltrækker investeringer
Polen tiltrækker et stort antal udenlandske investeringer. Fra 2002 til 2008 var Danmark den niende største investor i Polen.
I perioden investerede danskere 1,76 milliarder euro i Polen, hvilket svarer til 2,9 procent af de samlede direkte udenlandske investeringer.
Næsten halvdelen af de danske investeringer (47,6 procent) er placeret i regionen Mazowieckie, hvor Polens hovedstad Warszawa ligger.
14,5 procent af den danske kapital er investeret i regionen Zachodniopomorskie (Vestpommern). Det gør Danmark til den største investor i den nordvestlige region. Pomorskie (Pommern) tiltrækker 11 procent af investeringerne fra Danmark.
I samtlige 16 regioner er danske virksomheder til stede.
Særlige økonomiske zoner
Skattefordele, støtte til at etablere sig og hjælp til at finde vej i det polske system er nogle af de fordele, som en virksomhed kan få, hvis den slår sig ned i en af de ”Særlige Økonomiske Zoner” (SEZ).
Scandinavian Polish Chamber of Commerce (SPCC) har foretaget en optælling af nordiske virksomheder i de polske SEZ. 16 danske virksomheder har valgt at placere sig i en SEZ. Flest – fire – ligger i Walbrzyska Specjalna Strefa Ekonomiczna ved Wroclaw.
Produktionen flytter
De danske investeringer strækker sig fra fabrikker og butikskæder med flere hundrede ansatte til mindre danske firmaers polske afdelinger med ganske få medarbejdere.
Elstock, der er grossist i autoreservedele, var en af de første virksomheder til at starte produktion i Polen. I 1991 åbnede den første fabrik i nærheden af Lodz.
I 1996 flyttede Elstock al produktion til Polen. Firmaet skiftede i 2004 navn til Borg Automotive.
Over 400 danske virksomheder
400-500 danske virksomheder har etableret sig i Polen, vurderer den danske ambassade i Warszawa. Desuden har danskere investeret i polske virksomheder.
Dansk kapital var ved udgangen af 2008 investeret i 747 virksomheder i Polen, viser en opgørelse fra Det Centrale Statistiske Kontor (GUS) i Polen.
421 var mindre virksomheder (op til ni ansatte). I 136 af selskaber svarede den danske investering til mere end en million US dollars. I 633 tilfælde var der tale om aktiemajoritet, enten i form af kapital fra Danmark eller danske investorer i samarbejde med andre udlændinge.
En af de store danske koncerner, Danfoss, var også tidligt ude. I 1991 åbnede virksomheden et kontor i Warszawa. Året efter startede den første produktion.
Strategisk fejltagelse
Danfoss har haft stor succes i Polen og er blandt andet kommet gennem den finansielle krise uden at afskedige medarbejdere.
Ikke alle danske investeringer i Polen er faldet lige heldig ud. Slagteriet Tican har oplevet store økonomiske smerter på grund af sin investering i en polsk forædlingsvirksomhed.
Ticans direktør har kaldt investeringen for en “strategisk fejltagelse“.
Hele tre fordele
Et lavere lønniveau har været et af argumenterne for at etablere sig i Polen et andet har været det høje polske uddannelsesniveau.
Et tredje er, at man i Polen kan skaffe arbejdskraft, der er mangel på i Danmark.
Et stigende antal danske virksomheder har i de senere år fået øje på muligheden for at høste alle tre fordele.
Servicecentre i Polen
De outsourcer bestemte funktioner til servicecentre i Polen, som er bemandet med højtuddannet arbejdskraft til en lavere løn end i Danmark.
Arla, Coloplast og Nykredit er eksempler på danske virksomheder, der har åbnet servicecentre i Polen. Økonomi og udvikling er blandt de funktioner, som nogle virksomheder vælger at lægge i Polen.
38 millioner forbrugere
En stigende levestandard gør Polen 38 millioner indbyggere til attraktive forbrugere.
Store udenlandske kæder har for længst opdaget det nye marked. Det gælder også danske Netto og Jysk.
Netto åbnede sin første discountbutik i Szczecin i 1995. I efteråret 2010 passede kæden sin forretning nummer 200 i Polen.
Udvikling af indkøbscentre
Den første Jysk butik blev åbnet i Gdansk i 2000. Jysk har mere end 100 butikker i Polen, og et kæmpelager ved Radomsko forsyner store dele af central- og Østeuropa med dyner, møbler og andre varer.
Enhver polsk storby og mange af de mindre har et eller flere indkøbscentre.
Det danske udviklingsselskab TK Development har været projektmageren bag en række indkøbscentre i Polen.
Fremstilling og service
Hvordan de danske virksomheder fordeler sig på brancher, har to polske opgørelser givet forskellige bud på.
Ifølge ”Listen over de største udenlandske investeringer i Polen” tilhører 73 procent af de danske virksomheder kategorien ”fremstilling”, mens 22 procent er servicevirksomheder.
Det Centrale Statistiske Kontor gør tallene op på en anden måde og placerer 41 procent af de danske virksomheder under etiketten ”Handel og reparation”, 37 procent er fremstillingsvirksomheder, mens ejendomshandel, udlejning og forretningsaktiviteter tegner sig for 14 procent.
Investeringsfonden for Østlandene
Kort efter det kommunistiske styres fald begyndte Investeringsfonden for Østlandene (IØ) at støtte danske virksomheder, der ville etablere sig i Polen eller indgå i partnerskaber med polske virksomheder.
Den danske stat står bag fonden, som er en selvejende institution. Den har støttet 146 projekter i Polen med i alt næsten én milliard kroner i form af ejerandele og fordelagtige lån.
Allerede i 1990 røg de første støttekroner af sted. Advokatvirksomheden P. Nielsen & Partners var blandt de første til at se mulighederne i Polen. Firmaet har siden sin etablering hjulpet masser af danske firmaer juridisk tilrette på det polske marked.
Fem projekter kører fortsat
I 2005 besluttede den danske regering, at Investeringsfonden for Østlandene ikke længere skulle støtte nye projekter i Polen. Fonden er nu helt under afvikling.
IØ har stadig aktive investeringer i fem polske projekter, som blev sat i gang før 2005. Det drejer sig blandt andet om lån til og aktier i fødevarevirksomheden Prime Food. Projektets danske partner er en gruppe danske investorer.
Prime Food forarbejder blandt andet kød fra et andet IØ støttet projekt, svinefarmene Poldanor.
Den investering sendte IØ ud i et større politisk stormvejr efter medieomtale af problemer med miljø og dyrevelfærd på svinefarmene.
Stærkt stigende samhandel
I 1988 lå Polen nummer 30 på hitlisten over de lande Danmark eksporterede til.
På listen over de lande Danmarks import kom fra var Polen på en 19ende plads.
Kul udgjorde i 1988 28 procent af Danmarks import fra Polen.
Siden 1988 er den dansk-polske samhandel vokset voldsomt. I 2008, hvor handlen mellem de to lande foreløbigt toppede, var Polen nummer elleve, både med hensyn til eksport og import.
Træ, hvidevarer og maskiner
Kul er ikke længere nogen varer, der fylder i Danmarks import fra Polen.
Øverst på listen ligger trævarer (ikke møbler), der udgør 8,3 procent, fulgt af elektriske maskiner og apparater (7,9 procent), samt maskiner og maskintilbehør til industrien (7,1 procent).
Danmark solgte i 1988 maskiner, korn og tekstiler til Polen. I 2008 var kød- og kødvarer den største eksportartikel, fulgt af maskiner og tilbehør til industrien.
Det polske økonomiministerium har udarbejdet en liste over hvilke firmaer i Polen, der eksporterer mest til Danmark.
Øverst på listen ligger Animex, der blandt andet producerer pølser og pålæg. Derefter følger Barlinek, der blandt andet eksporterer trægulve og træpiller til opvarmning.
Dansk eksport til Danmark
Af de 30 virksomheder på listen er 12 danske. Det er ikke kun det polske marked, der er målet for de danske firmaer. Polen er også et godt udgangspunkt for at nå andre markeder, herunder det danske.
Broen A/S, der leverer rør, pumper, armaturer og andet udstyr til VVS branchen ligger nummer fire og kommer ind som det første af de danske virksomheder.
Designmøbelfirmaet Hjort Knudsen er nummer otte, mens vinduesproducenten Rationel ligger på 12 pladsen.
Få polske investeringer i Danmark
Mens væksten i den dansk-polske samhandel går begge veje, er polske investeringer i dansk erhvervsliv indtil nu et stort set ukendt fænomen.
En enkelt markant undtagelse er polske Amica Wronkis overtagelse af majoriteten hvidevarefirmaet Gram i 2002.
Et andet eksempel er gasselskabet PGNiGs efterforskning efter gas i Sønderjylland.
Håndværkere fra Polen
Men mange danskeres kendskab til Polen indskrænker til de polske håndværkere i Danmark. Mange opfatter det som et problem på grund af frygten for, at de skal underminere de danske arbejderes løn- og arbejdsforhold.
Men problemet bliver mindre, fordi den økonomiske fremgang er stor i Polen og det derfor bliver det ikke så attraktivt at forlade landet for at finde arbejde i andre lande.
Der er mange danske borgere med polsk baggrund. Borgere, der er godt integrerede og spiller centrale roller i det danske samfund.
Og så er der også danskere i Polen. I år 2000 drejede det sig om 1600, hvoraf de fleste var tilknyttet danske virksomheder i landet.
Samarbejde vil vokse yderligere
Vedvarende energi, miljø og affaldshåndtering er sammen med bioteknologi, fødevarer og finansiel service nogle af de områder, hvor danske virksomheder frem over har gode muligheder for at gøre sig gældende på det polske marked.
De seneste 20 år har budt på en forrygende udvikling i de dansk-polske relationer, ikke mindst når det gælder handel og erhverv.
Alt tyder på, at 2.000 års gode forbindelser vil blive endnu bedre i de kommende år.