GDANSK: Danmark vandt otte medaljer ved EM i håndværk (Euroskills) i Gdansk, der sluttede lørdag. Næste værtsby bliver Herning.
Danmark vandt otte medaljer ved EM i håndværk (Euroskills) i Gdansk – fem af sølv og tre af bronze. Og det blev til yderligere seks hædersbevisninger til Danmark. Det er det bedste danske resultat nogensinde for SkillsLandsholdet.
– Det er et helt fantastisk flot resultat – vi har aldrig før fået så mange medaljer med hjem fra en international konkurrence. Jeg er så stolt af vores ekstremt dygtige landshold, der har knoklet i måneder og år for det her resultat, siger formand for SkillsDenmark Søren Heisel.
– Det er overvældende, at landsholdet har gjort det så godt. Årets landshold er en fantastisk dygtig gruppe unge mennesker, der virkelig fortjener denne hyldest. Det er en fremragende optakt til EuroSkills i 2025, hvor vi selv skal være værter. Nu går arbejdet i gang for at få endnu flere medaljer på hjemmebane, siger næstformand Michael Boas Pedersen.
LINK: Se de danske vindere her
21 danske fagatleter deltog i EM i håndværk i 20 forskellige fag, oplyser SkillsDenmark. Samlet set kom Danmark på en flot 7. plads. ud af de i alt 32 lande, der deltog i EuroSkills 2023.
LINK: Det danske landshold til Euro Skills
250 danskere i Gdansk
Den danske delegation har været på mere 250 personer og bestod ud over konkurrencedeltagerne af teamledere, dommere, trænere, og repræsentanter fra virksomheder, arrangør, erhvervsskoler, sponsorer og folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen var også blandt deltagerne, da han skal stå i spidsen for det næste EM i håndværk (EuroSkills).
EM i håndværk til Danmark
Næste gang der er EuroSkills er i 2025. Det bliver i Danmark – nærmere bestemt i Herning.
LINK: SkillsDenmark Facebook
250 danskere til Gdansk – 21 fagatleter: Europas bedste håndværkere skal findes i Gdansk https://t.co/imJPNkMI6o via @polennu.dk #Polen #Gdansk @ESGdansk2023 @SkillsDenmark
— polennu.dk (@polennu) September 4, 2023