Mordefterforskning: Polsk mor på 36 år og søn død

De svenske myndigheder efterforsker nu en 36 år gammel polsk mor og hendes 7 årig søns død, som mord. Måske ligger der en familietragedie bag dødsfaldene. Myndighederne holder kortene tæt ind til kroppen. Foto: Stena Line.

KARLSKRONA: Svensk politi har indledt en mordefterforskning, efter at en polsk mor på 36 år og hendes søn på 7 år faldt over bord og døde.


En polsk mor på 36 år og hendes søn på 7 år er formentlig blevet myrdet. I al fald har svensk politi indledt en mordefterforskning, efter at de to først var meldt faldet over bord ved et uheld. Det skete på Stena færgen, der sejlede fra Gdynia i Polen mod Karlskrona i Sverige torsdag. Der var også tale om, at et rækværk var gået i stykker, og det var årsagen. Men det afvises af rederiet.

Afviser teori

 – Vi har sikret videoovervågningsoptagelser, der ikke bekræfter den version, der er spredt i medierne, at barnet faldt over bord, og den voksne sprang efter ham. Dette er alt, hvad jeg kan sige i øjeblikket, indtil tjenesterne grundigt undersøger omstændighederne ved begivenheden, sagde Agnieszka Zembrzycka fra Stena Line til “Fakt” torsdag aften. Færgen sejler under dansk flag, og efterforskningen skal derfor gennemføres af svensk, dansk og polsk politi.

Omstændighederne ved den tragiske ulykke er stadig meget mystiske. Den 36-årige polske kvinde sprang ud fra Stena Line-færgen lige efter at hendes søn var faldet overbord omkring klokken 16.20 torsdag. Kvinden blev fundet 59 minutter efter, at der blev slået alarm. Hendes søn blev fundet 7 minutter senere.

Dansk helikopter deltog

Kvinden blev samlet op af vandet af en tysk NATO-helikopter, drengen blev løftet op i en redningsbåd og derefter ombord på en dansk helikopter. Mor og søn blev fundet i nærheden af hinanden, men ikke på samme sted. Ifølge den svenske redningstjeneste var eftersøgningen vanskelig, fordi de begge var iført mørkt tøj.

Efter at de to kom op af vandet blev genoplivningsforsøg straks sat i gang, og begge helikoptere tog straks kursen mod hospitalet i Karlskrona. Desværre stod deres liv ikke til at redde, bekræfter den polske talsmand for politiet Mariusz Ciarka. Fredag aften kom beskeden om, at der nu var iværksat en drabsefterforskning af de to dødsfald.

Politiet: Der er ingen mistænkte

– Forbrydelsen er blevet klassificeret som drab. Der var nogle omstændigheder, der gjorde det muligt for os at komme frem til den konklusion. Jeg vil dog gerne understrege, at der ikke er nogen mistænkt i sagen, og vi kommer ikke til at sigte nogen, sagde Thomas Johansson fra det lokale politi i et interview med “Faktum”.

Polsk mor bag?

Da han blev spurgt, om det er fordi den mistænkte er død, svarede han kort.

Jeg kan ikke give dig et svar, sagde politiets talsmand til Fakt.pl.

Flere polske medier spekulerer i, om der ligger en familie tragedie bag dødsfaldene, og at det var moderen selv, der stod bag. Foreløbig gennemføres der flere undersøgelser af efterforskerne, og de skal være tilendebragt før myndighederne i Sverige og Polen vil udtale sig yderligere om de tragiske dødsfald.

polennu.dk følger sagen.

Vi har fravalgt at have en betalingsmur rundt om polennu.dk – vi vil nemlig gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Du kan gøre det med et engangsbidrag på DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et fast månedligt beløb – læs mere her.