Ny gas-terminal skal sikre uafhængighed fra Rusland

    Ny_gas_terminal_i_Polen_skal_sikre_uafhængighed_af_gas_fra_Rusland_polennu

    Den ny gas-terminal er den første af sin art i Polen og vil kunne stå for gas-leveranser til Polen og dets nabolande. Foto: M. Smiarowski, KPRN.


    SWINOUJSCIE: Polens første naturgas-terminal er blevet indviet i havnen i Swinoujscie. Terminalen skal sikre Polen uafhængighed af gas fra Rusland.


    Den ny gas-terminal i havnen i Swinoujscie kan modtage flydende naturgas (LNG) fra tank-skibe fra hele verden. Gas-terminalen blev indviet af Polens statsminister Ewa Kopacz og Polens skatteminister Andrzej Czerwinski.

    Skal sikre uafhængighed af Rusland

    – I dag er vi i stand til at dække 90 procent af vores gas-behov fra andre steder end fra øst, og om nogle måneder, når terminalen er kommet i gang, vil vi opnå fuld uafhængighed. Den uafhængighed vil også give os mulighed for at forhandle om gasprisen, sagde statsminister Ewa Kopacz under indvielsen.

    Gas til Polen og nabo-lande

    – Denne investering, som kan udbygges med et tredje magasin, giver Polen en stærk position og mulighed for at blive et gas-centrum for hele Central- og Østeuropa, sagde skatteminister Andrzej Czerwinski ved åbningen.

    Besluttet af Kaczynski

    Byggeriet af gas-terminalen blev sat i gang i 2006 af den daværende regering med statsminister Jaroslaw Kaczynski fra partiet Lov og Retfærdighed (PiS) i spidsen.

    Skal testes før brug

    Selvom gas-terminalen nu står færdig, skal den først igennem en periode, hvor alle installationer gennemprøves, før terminalen kan tages i brug næste år.