Polakkernes tillid til euroen er faldet markant

    Polakkerne_vil_ikke_have_euroen_Polen_polennu


    WARSZAWA: Selv om polakkerne er de største tilhængere af EU-samarbejdet, så vender de ryggen til euroen.


    Polakkerne vil ikke have euroen. 58 procent mener, at det vil skade Polen at erstatte zloty med euro. Det viser en ny måling fra TNS Polska.

    22 procent af polakkerne mener, at indførelsen af den europæiske fællesvaluta ikke vil have nogen betydning.

    Få tilhængere

    Kun 12 procent af polakkerne mener, at euroen skal indføres i Polen. Før finanskrisen var det ønske blandt et flertal af polakkerne, og har været højt prioriteret af den polske statsminister, Donald Tusk.

    Påvirker husholdningen

    69 procent af de adspurgte mener, at euroen vil påvirke deres private husholdning. 57 procent mener, at euroen vil få negativ betydning for den polske økonomi, mens 44 procent mener at det vil påvirke Polens nationale identitet.

    Droppet

    Polens statsminister Donald Tusk har foreløbig udsat beslutningen, efter pres fra det polske bondeparti, der er regeringens koalitionspartner.

    Kun en procent af de adspurgte polakker tror på at euroen indføres i Polen i år, og kun to procent tror på at det sker i 2013 eller 2014, oplyser TNS Polska.