Polsk politi har afsløret ring af våbenhandlere

    Illegale_våben_fundet_i_Polen_policja

    En del af politiets fangst ved de mere end 30 razziaer mod to bander af våbenhandlere. Foto: Polsk politi.


    WARSZAWA: En storstilet politiaktion har afsløret to bander, der handler med ulovlige våben.


    33 personer er blevet anholdt for våbenhandel i det sydlige Polen, efter at polsk politi slog til i en koordineret aktion på tværs af tre regioner (Schlesien, Mazovia og Swietokrzyskie) i Polen. De tilbageholdte er mellem 21 og 78 år.

    På samme tid

    Poltiet slog samtidigt til på de to banders adresser, og mange bandemedlemmer blev undersøgt på samme tid. Det er den største aktion i flere måneder, der også involvere den nationale politiefterforskningsenhed, CBS.

    Store våbenfund

    Ifølge politiets talsmand, Mariusz Sokolowski, har politiet beslaglagt 75 kanoner, haglgeværer og automatiske rifler – mere end 9.000 patroner, to artillerigranater, fire granater og 10 kg sprængstof.

    Spor fra røveri

    Det polske nyhedsbureau PAP skriver, at poltiet formentlig er kommet på sporet af banderne, efter at et røveri mod et vekselkontor i det sydlige Polen.

    Flere anklager på vej

    Politiets talsmand, Mariusz Sokolowski, sagde desuden, at razziaerne vil føre til flere tiltaler, blandt andet for besiddelse og handel med hash og hård narkotika.