Polsk radio får kæmpe bøde for misinformation

Den polske radiostation Radio Zet er blevet idømt en bøde på næsten en halv million zloty for at rapportere, at Ukraine og USA har mistet tilliden til de polske myndigheder. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens nationale medienævn har i dømt en polsk radiostation en kæmpe bøde for misinformation om statens sikkerhed.


Det nationale medienævn i Polen – KRRiT – har idømt en polsk radiostation en kæmpe bøde på 476.000 zloty for misinformation. Det afgjorde medlemmerne i det regeringsudpegede medienævn fredag.

Det er det frie medie Radio Zet, der har fået bøden. Radioen er en del af en uafhængig mediegruppe, der ofte kan virke kritiske overfor den siddende regering.

(Fortsættes under)

Baggrunden er, at medienævnet mener, at Radio Zet har offentliggjort misinformation, der er i strid med de nationale polske interesser. Sagen opstod, da den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky i december skulle på besøg i Det Hvide Hus i Washington, hvor han skulle mødes med præsident Joe Biden.

Radio Zets korrespondent, Mariusz Gierszewski, sagde i en reportage, at ukrainerne og amerikanerne havde mistet troen på Polen, og at den ukrainske præsident var kommet gennem Polen uden de polske sikkerhedsmyndigheders viden.

Baggrund for kæmpe bøde

I et interview med det konservative nyhedswebsted wPolityce siger formanden for medienævnet Maciej Swirski, at de “falske informationer der blev sendt af Radio Zet er en del af den hybride krig, som Rusland og Belarus fører mod Polen” med det formål at “underminere myndighederne” og “håne polske handlinger”, siger medienævnets formand.

Radio Zet har afvist, at dens rapportering var en overtrædelse af loven, eller at den udsendte nogen form for misinformation. Den siger, at de oplysninger der blev videregivet, er indsamlet i overensstemmelse med de gælden standarder fra to pålidelige kilder, som er blevet lovet fortrolighed.

Radio Zet kan anke afgørelsen, men har endnu ikke meddelt sin beslutning.

Senator: Dobbeltmoral

Senator Jadwiga Rotnicka, anklagede medienævnet for dobbeltmoral. Hun forstår ikke, at nævnet har givet Radio Zet en stor bøde, men de har aldrig straffet den regeringskontrollerede tv-selskab TVP for den daglige jagt på oppositionen, seksuelle minoriteter og andre grupper, som PiS (regeringspartiet, red.) ikke kan lide.

(Fortsættes under)

Fald på pressefrihedsindekset

Polen er styrtdykket på det internationale pressefrihedsindeks siden Kaczynski regeringen kom til magten i 2015. Den gang var Polen nummer 18 – nu er landet styrtdykket til en plads som nummer 66 sidste år.

LINK: Internationale pressefrihedsindeks 2022