Polakker der vil købe cigaretter, må dybere ned i lommerne til næste år, når cigaretterne stiger i Polen. Foto: Torben Hansen, TWH.
WARSZAWA: Finansministeriet i Polen har meddelt, at priserne på cigaretter vil stige med virkning pr. 1. januar 2013.
De polske ryge må grave dybere i lommerne, når afgiften og dermed prisen på tobak stiger i Polen med 5 procent den 1. januar 2013.
Penge til statskassen
Afgiftsstigningen har til formål, at give flere indtægter til det polske statsbudget.
Cirka 360 millioner
– Stigningen i punktafgiften på cigaretter fra 1. januar 2013 vil give statskassen en indtægt næste år på over 345 millioner zloty, skriver finansministeriet i en pressemeddelelse. Udover indtægten fra cigaretter, ventes stigningen at give yderligere 14 millioner zloty, på andre tobaksvarer.
12,10 zloty
I Polen er den lovlige mindstepris på en pakke cigaretter med 20 stk. på 11,50 zloty, og den stiger ved årsskiftet til 12,10 zloty.