Warszawa Chopin lufthavn udvidet igen

    Warszawa_Lufthavn_Martin_Bager_polennu

    Warszawa Chopin lufthavn er fuldt ud genåbnet, efter en større renovering og udvidelse af terminal A. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    WARSZAWA: Chopin lufthavnen i den polske hovedstad er atter genåbnet fuldt ud efter en ny og omfattende terminal udvidelse.


    Terminal A i Warszawa Chopin Lufthavn er genåbnet for passagerer efter større renovering og udvidelse, oplyser TVN.

    Største lufthavn

    Terminal A i Polens største lufthavn er nu på syv etager, har 1.300 rum og 48 ny check-in skranker.

    – Alle ændringerne er for at øge passagerernes komfort og lufthavnens kapacitet over de næste 15 år til et årligt passagertal på over 20 millioner, siger direktøren for lufthavnen Michal Kaczmarzyk til TVN.

    Ny terrasse

    Ud over en række af butikker, restauranter og cafeer har den nyinstandsatte terminal også fået en terrasse, hvor gæster kan følge start og landinger i lufthavnen.

    Udvidelsen og renoveringen af terminalen har kostet 400 millioner zloty.