Polsk_officer_på_vej_til_massegrav_i_Katyn-skovene_en_scene_fra_Wajdas_prisbelønnede_film_Katyn
WARSZAWA: Ukrainske og polske arkæologer har fundet 950 af de savnede ofre fra den såkaldte Katyn massakre, hvor russerne henrettede den polske elite i 1940.

Et hold af polske og ukrainske arkæologer har fundet det, der skønnes at være resterne af cirka 950 mennesker i Volodymyr-Volynsky, i det nuværende vestlige Ukraine.

Fra 1939 – 1956

Ligene er fundet under et tidligere sovjetisk fængsel, der blev drevet af den Røde Hærs hemmelige enhed NKVD. Russerne brugte fængslet i perioden fra 1939 til 1956, med få undtagelser. Det er også bevist, at det var NKVD der udførte morderne på den polske elite på over 22.000 højtstående polakker, hvor af over 15.000 var polske officerer.

Polsk område

Frem til Anden Verdenskrigs begyndelse i august 1939, var Volodymyr-Volynsky (Wlodzimierz Wolynski) på polsk område.

Alexei Zlatogorski, der leder de ukrainske arkæologer siger, at ofrene er dræbt i 1940 og 1941.

Polske soldater

-Indtil nu har vi fundet rester af omkring 950 mennesker, siger han til dagbladet Rzeczpospolita.

– Der er polske soldater, men også civile, siger han til avisen.

Dårlig stand

Den polske arkæolog Dr. Dominika Sieminska beskriver ligene som værende i meget dårlig tilstand, og hun siger at ligene er blevet dækket med kalk.

Opgravninger vil forsætte de kommende uger.

Savnes fortsat

4.000 af de mere end 22.000 der blev dræbt, er fortsat ikke fundet. Når formalia er på plads, og når udgravninger er blevet finkæmmet, vil tallet formentlig være på cirka 3.000 personer. Rusland har ved flere lejligheder lovet at udlevere oplysningerne om de savnede 4.000.