Danske Kim tog afsked med de polske piger

    kim_rasmussen_exit_guldstol_2016

    Den populære dansker i Polen, kvindelandsholdstræneren i håndbold Kim Rasmussen, kom i guldstol da han lørdag for sidste gang stod i spidsen for de polske håndboldpiger. Foto: Marek Goralczyk, ZPRP.


    PLOCK: Polens danske kvinde-landsholdstræner i håndbold, Kim Rasmussen, tog lørdag afsked som landstræner.


    Den danske håndboldtræner for Polens kvindelandshold, Kim Rasmussen havde lørdag sidste arbejdsdag i hvidt og rødt efter seks år.

    Ikke frivilligt

    Da polennu.dk for noget tid siden konfronterede Kim Rasmussen med rygter om at han ville stoppe, manede han straks bekymringerne til jorden.

    – Jeg forlader aldrig frivilligt de polske piger, sagde Kim Rasmussen dengang til polennu.dk.

    Et chok

    Derfor var det også et chok for mange, da den populære dansker pludseligt fornyligt meddelte at han stoppede som landstræner for de polske piger den 1. juni.

    Sidste arbejdsdag

    Lørdag tog han tårevældet afsked med Polen, de polske piger og det polske håndbold forbund.
    Kim Rasmussen har med kløgt og en systematisk og målrettet indsats overraskende bragt de polske håndboldkvinder frem til nye højder. Første gang var en plads i semifinalerne ved VM 2013, og seneste ved VM 2015 i Herning i december. Og han har været en populær skikkelse i Polen og i de polske håndboldkredse, hedder det samstemmende i polske medier.

    Mere end træner

    Kim Rasmussen er ikke bare en almindelig træner, men en personlighed ud over det sædvanlige. Han har ved flere lejligheder har omsat sine trænerfilosofier til udviklings-strategier i erhvervslivet og i organisationer. Kim Rasmussen var da også med i Aarhus til EURO 2014 ved mændenes EM for at tale om Polen i den polske fanzone, ligesom han var en af hovedtalerne ved Berlingske konferencen i 2014, der blev gennemført i anledning af Polens 10 års medlemskab af EU.

    Kim Rasmussen har været en markant skikkelse og et forbillede for det dansk-polske samarbejde.

    Ungarsk landstræner

    Men nu er det slut, til stor ærgrelse for mange i Polen og til stor glæde for de ungarske piger, som nu kan nyde godt af Kim Rasmussen fremover. Rasmussen har fået en treårig kontrakt med det ungarske håndboldforbund, hvor han skal være fuldtids landstræner for kvinderne. Rasmussen har siden trænergerningen i Polen også været håndboldtræner i succesklubben fra Bukarest.

    Hvorfor skifte

    Kim Rasmussen har aldrig lagt skjul på, at han foretrækker fuldtidsjob i Polen. Det er også en kendt sag, at Rasmussen kontrakt stod til udløb i år, og trods flere opfordringer til handling, så har det polske håndboldforbund (ZPRP) været præget af nervøsitet i forbindelse med de mange politiske ændringer og ingen har turdet tage beslutninger om en forlængelse af kontrakten med Rasmussen.

    For dårligt og for sent

    Kilder i det polske håndboldforbund ZPRP oplyser overfor polennu.dk, at selv om forbundet prøvede at reddede situation i 11. time så lykkedes det langt fra, at komme med et bud, der kunne matche tilbuddet fra Ungarn til danske succestræner Kim Rasmussen.

    – Det er med stort vemod at tage afsked med de polske piger, siger Kim Rasmussen der føler sig sikker på, at han vil savne Polen.

    På ferie

    Kim Rasmussen kom til København søndag, hvor han kan holde ferie inden jobbet i Budapest for alvor tager fart. Redaktionen ønsker Kim Rasmussen god vind, men ser frem til at han en dag atter bliver “polsk”.