Serberne havde godt styr på de polske håndboldherrer, da de to mandskaber mødte hinanden i Ergo Arena i Gdansk. Det var også her Danmark spillede sine indledende kampe ved EM i januar, hvor 6.000 danskere fulgte det danske landshold. Foto: ZPRP.
GDANSK: Trods polsk hjemmebanefordel i opgøret torsdag aften i EM 2018 håndbold kvalifikationen var det Serbien der kom bedst fra start.
De polske håndboldherrer spillede torsdag aften mod Serbien i EM kvalifikationen til EURO 2018 i Kroatien. Kampen blev en målrig affære, men det var serberne der var bedst kampen igennem.
Dårlig polsk start
Polakkerne kom dårligt fra start, og spillet i de første 15 minutter var en katastrofe, skriver det polske håndboldforbund ZPRP. Selv om polakkerne kom på niveau, var det for sent og Serbien vandt sikkert med cifrene 37 – 32.
Fire i gruppen
Polen og Serbien er i kvalifikationsgruppe med Rumænien og Hviderusland. De to hold mødte hinanden onsdag og her vandt rumænerne 26 – 23
FØLG RESULTATER
EHF: EURO 2018 gruppe 2