Hæder til danske virksomheder fra Polen

    Regionsborgmester_Oligerd_Geblewicz_overrakte_det_synlige_bevis_på_Vestpommerns_anerkendelse_til_direktør_Andreas_Storsul_Nielsen_fra_A

    Regionsborgmester Olgierd Geblewicz overrakte det synlige bevis på Vestpommerns anerkendelse til direktør Andreas Storsul-Nielsen fra A.K.S. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    HELLERUP: Danske virksomheder har placeret investering for tilsammen tre milliarder euro i Polen. Hovedparten i regionen Vestpommern.


    Næst efter Tyskland er Danmark den største investor i den polske region, Vestpommern.

    To af de danske virksomheder blev fredag hædret af regionen og byen Szczecin i forbindelse med seminaret “Doing Business in Poland”.

    Fem års succes

    Maskinfabrikken A.K.S. fik fra regionsborgmester Olgierd Geblewicz anerkendelse for fem års succesfuld investering i Swinoujscie.

    Byen Szczecins hæder blev overrakt af borgmester Piotr Krzystek og gik til medicovirksomheden Coloplast, som har placeret et financielt i byen.

    Danmark investerer næstmest

    Polens ambassadør i Danmark Rafal Wisniewski understregede Danmarks betydning for udviklingen i Vestpommern.

    Danske virksomheder ligger nummer to på listen over udenlandske investorer i region. Kun Tyskland overgår det danske engagement.

    – De samlede danske investeringer i Polen er nu på tre milliarder euro. Hovedparten er placeret i Vestpommern, fortalte Rafal Wisniewski.

    Regionerne spiller en stor rolle

    Ambassadøren fremhævede den vigtige rolle, som de 15 regioner spiller i den polske økonomi.

    – Næst efter staten er de den vigtigste faktor i landets økonomiske udvikling. De har store internationale ambitioner, sagde Rafal Wisniewski.

    Han ser gode muligheder for at udvide samarbejdet mellem Danmark og Vestpommern yderligere.