Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys er trist over at få beskeden om, at Dansk Kulturinstitut lukker ned i Polen. Ambassadøren siger, at instituttet er vigtigt for de dansk-polske relationer, og ikke mindst for kendskabet til dansk kultur i Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

KØBENHAVN: Den polske ambassadør i Danmark Henryka Moscicka-Dendys er både meget overrasket og ked af at Dansk Kulturinstitut i Warszawa lukker.

 

LÆS  Særfly henter polakker hjem fra København

Polens ambassadør i Danmark Henryka Moscicka-Dendys er overrasket over, at Dansk Kulturinstitut i Polen lukker, som polennu.dk skrev tirsdag.

– Jeg forstår at det er nødvendigt af økonomiske grunde, og det kan jeg godt forstå og respektere, men jeg er både meget ked af det – og overrasket over beslutningen, siger ambassadøren til polennu.dk.

– Instituttet gør et imponerede og vigtigt stykke arbejde for de dansk-polske relationer, og ikke mindst for udbredelsen dansk kultur i Polen, siger Henryka Moscicka-Dendys.

– Vi har haft en klar fornemmelse af, at alt gik godt med instituttet i Warszawa, dels på grund af de gode resultater, men også fordi vi havde fået indtryk af, at der var mange planer for fremtidige aktiviteter i Polen, siger ambassadøren.

Personlig erfaring

Henryka Moscicka-Dendys har naturligvis samarbejdet med Dansk Kulturinstitut i Polen, siden hun kom til Danmark som ambassadør for fem år siden, men hun har også personlige gode erfaringer med instituttet fra tidligere.

-Kulturinstituttet i Warszawa tilbyder også sprogkurser i dansk, det er de også gode til. Det har oplevet på egen krop som elev, da det var hos det danske kulturinstitut i Warszawa, at jeg selv begyndte at lære dansk, siger Henryka Moscicka-Dendys til polennu.dk.

Nye lande

Ledelsen hos Dansk Kulturinstitut i Danmark vil på bekostning af blandt andet Polen, i stedet satse på nye lande, efter mange års succes i Polen, siger direktør Camilla Mordhorst, Dansk Kulturinstitut.

 

LÆS  Danmarks regering støtter EU i kravene til Polen

 

LÆS  Medier spreder triste løgne om polske myndigheder