Ambassadør kaldt hjem til Warszawa

henryka_billund_poznan_jens_moerch_ambassadoer_polen
Åbningen af ruten mellem Billund og Poznan i 2017 med den daværende polske ambassadør, der i dag er viceudenrigsminister i Polen. Arkivfoto.

Polens ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys er i Warszawa i denne uge sammen med hendes kolleger fra hele verden. Foto: Lars Møller, polennu.dk.

LÆS  International bogmesse på nationalstadion i Warszawa

WARSZAWA: Polens ambassadør i Danmark er i lighed med sine kolleger fra hele verden, kaldt til møder i denne uge i den polske hovedstad.

LÆS  Første metrolinje i Warszawa for 30 år siden

De polske ambassadører er i denne uge hjemkaldt til Warszawa til nye briefinger. Møderne blev indledt af udenrigsminister siden januar, Jacek Czaputowicz og de polske ambassadører får også lejlighed til at mødes med Polens præsident Andrzej Duda og den polske statsminister gennem det seneste halvår Mateusz Morawiecki.

LÆS  Nye metro stationer åbner til september i Warszawa

Inden møderækken med ambassadørerne sagde udenrigsminister Czaputowicz til det polske statskontrollerede nyhedsbureau PAP:

– Vi skal have debat i fem dage, fordelt over 20 møder og paneldiskussioner med eksperter om løsninger på komplicerede forhold.

Det ventes også, at de polske ambassadører skal briefes i de polske holdninger, forud for NATO- topmødet senere på måneden. Det frie polske medie, Onet.pl, afslørede fornylig, at Polen har tilbudt USA to milliarder zloty, hvis de vil etablere en base i Polen.

LÆS  Fire dræbt i busulykke ved Warszawa

Verserende sager

Selv om det ikke fremgår af det officielle program, er der ingen tvivl om at de polske ambassadører også får instrukser på, hvad de skal mene i forhold til de mindst otte sager, som EU har iværksat mod Polen. Ikke mindst den skrappeste af dem, artikel 7, som i sidste ende kan fratage Polen stemmeretten i EU.

LÆS  Vejen hvor Ruslands ambassade ligger har skiftet navn

Den polske udenrigsminister fremhævede også behovet for solidaritet i EU, som på kritikere af regering virker lidt pudsigt, eftersom den polske ledelse valgte at udeblive fra de uformelle drøftelser med EU-stats- og regeringslederne i spørgsmålet om flygtninge.