Anholdt for dødstrusler mod præsident-kandidat

politi_i_warszawa
Polsk politi har anholdt en 41-årig polsk mand, der onsdag truede med at ville dræbe præsidentkandidaten Rafal Trzaskowski. Arkivfoto.

POZNAN: En 41-årig polak er i dag blevet anholdt i sit hjem for dødstrusler mod den nye præsident-kandidat Rafal Trzaskowski.

LÆS  Flere topfolk for tidligere justitsminister anholdt

En 41-årig mand fra Poznan, er blevet anholdt for at have sendt dødstrusler mod en præsident-kandidat. Han ringede onsdag eftermiddag til præsident-paladset i Warszawa, og sagde at han ville dræbe oppositions-kandidaten, borgmesteren i hovedstaden Rafal Trzaskowski.

– Den sigtede sagde, at han ville dræbe præsidentkandidaten Rafał Trzaskowski, oplyser politiets talsmand i Poznan, Andrzej Borowiak. De nationale sikkerhedsfolk underrettede straks politiet, lige som præsident-kandidaten blev informeret om truslen.

Ukendt motiv

Det vides ikke, hvorfor manden ville dræbe Rafal Trzaskowski, da han endnu ikke er afhørt.

LÆS  Poznan er udpeget som bedste polske by at leve i

– Foreløbig er han tilbageholdt, mens vi indsamler yderligere beviser. I løbet af dagen bliver det afgjort hvad der er næste skridt i denne sag, siger Borowiak torsdag formiddag.

LÆS  Polsk anti LGBT-aktivist anholdt efter nazi-hilsen

Manden var ikke påvirket af alkohol eller stoffer ved anholdelsen.

I 2019 blev borgmesteren i Gdansk, Pawel Adamowicz, myrdet efter lang tids hetz og flere dødstrusler.