Antallet af corona-smittede stiger markant i Polen

Alle skal tildække mund og næse i Polen på grund af corona-truslen. Det gælder ved alle lejligheder i det offentlige rum. Her er det Gdansk borgmester Aleksandra Dulkiewicz der lægger en krans til minde om de som har kæmpet for Polens selvstændighed og frihed på den polske Grundlovsdag. Privatfoto.

WARSZAWA: Covid-19 sygdommen breder sig med stor fart i Polen. Torsdag eftermiddag var der 15.047 bekræftede tilfælde, og 755 dødsfald der er relateret til den frygtede sygdom.


Polen oplever en stadig større stigning i antallet af corona-smittede. Det seneste døgn er der registreret 324 nye tilfælde, og 22 corona-relaterede dødsfald. I alt er der nu 15.047 bekræftede tilfælde og 755 dødsfald.

FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE I POLEN HER  

Men der er også gode nyheder. 4.862 polakker er blevet raske igen, efter at have været covid-19 syge, oplyser sundhedsministeriet. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts, og det første dødsfald indtraf den 12. marts.

Tvivl om antal?

Polen hører til blandt de lande i verden, der har gennemført færrest covid-19 test, og derfor er der fra flere sider rejst tvivl om de officielle polske tal. Warszawas borgmester har direkte beskyldt centralregeringen for at opgive for lave dødstal. Han har opdaget uoverensstemmelser mellem tallene fra hospitalerne i byen, og de tal som sundhedsministeriet oplyser.

Hoteller og udendørs sportspladser blev åbnet i denne uge i Polen, men grænserne er fortsat lukkede, og gaderne i de store polske turistbyer ligger øde hen under corona-krisen.

På nedenstående link kan man følge de polske corona-krise regler på dansk, og følge faserne i den gradvise normalisering af det polske samfund.

LINK TIL INFO PÅ DANSK OM CORONA-REGLER I POLEN

I disse tider…
Denne nyhed er ikke omfattet af en betalingsmur. Det er et valg vi har truffet hos polennu.dk, fordi vi så gerne vil udbrede kendskabet til vores naboland Polen til så mange danskere som muligt, og give et retvisende billede af forholdene i landet dag for dag. Hvis du vil støtte os i det arbejde med et bidrag, f.eks. 100 kroner, så vil vi være dig meget taknemlige. Du kan gøre det ved at trykke her. På forhånd, tak.