De hyppigste årsager til skilsmisser i Polen er utroskab, uenigheder, alkoholmisbrug og økonomiske uenigheder mellem ægtefæller. Arkivfoto.
WARSZAWA: Siden 1991 er sandsynligheden for, at et bryllup i Polen ender med en skilsmisse, steget fra 15 til 30 procent.
Flere bliver skilt i Polen. For 20 år siden blev 15 procent af polakkerne skilt – i dag er det cirka 30 procent, fastslår en ny undersøgelse, som er gennemført af Institut for Statistik og Demografi i Warszawa.
De hyppigste årsager til skilsmisser i Polen er utroskab, uenigheder, alkoholmisbrug og økonomiske uenigheder mellem ægtefæller.
Størst risiko
I undersøgelsen, der er gennemført med 3.000 polske kvinder, viser det sig også, at ægteskaber, der er indgået på grund af graviditet, eller hvor parterne har børn fra tidligere ægteskaber, er mest i risiko for at gå i opløsning.
Afkortning af skilsmissesag
I rapporten angives det også, at det er blevet nemmere at få en skilsmisse. Påpeges også, at en afkortning af skilsmissesag har ført til et øget antal af skilsmisser i Polen. Mens en skilsmisse tog fem måneder i 1991, kan det i dag gøres på lidt over tre måneder.