Danmark har afvist russisk-tysk gasledning

gas_roer_baltic_pipe
Det polske statsejede energiselskab PGNiG har indgået en aftale med danske Ørsted, om leverancer af 6,4 milliarder kubikmeter gas. Arkivfoto.

Danmark har afvist at den tysk-russiske gasledning må gå gennem dansk farvand. Arkivfoto.


KØBENHAVN: Danmark har afvist Ruslands anmodning om placeringen af Nord Stream II på dansk territorium, og efterkommer dermed et stort polsk ønske.


Gazprom har modtaget afslag fra Danmark om placeringen af Nord Stream 2 gasledningen, der skal forsyne Tyskland med gas uden om Ukraine. Det oplyser kilder til polennu.dk.

Projektet fortsætter

Danmarks afslag får næppe afgørende betydning for om projektet bliver til noget, da det kun er cirka 10 procent af den samlede længde, der efter planen skal være på dansk grund. Afslaget betyder dog øgede omkostninger til bygningen af gasledningen, da der nu skal fastlægges en ny linjeføring uden om Danmark. Tyskland, Finland og Sverige har alle godkendt den øvrige linjeføring.

Skaber splid

Men projektet er også genstand for stor splid i EU. Polen har – med amerikanske opbakning – længe kæmpet for at stoppe gasledningen på grund af de sikkerhedspolitiske aspekter.
Danmark har hele tiden fastholdt, at gasledningen er en sag der skal løses af EU, og ikke af Danmark. Det har dog ikke været muligt at få tyskerne med på ideen, da de har brug for gassen efter at atomkraften bliver udfaset i Tyskland.

Tidligere tysk kansler bagmand

Konsortiet bag Nord Stream II består af følgende selskaber: Gazprom, Engie, OMV, Shell, BASF og Uniper. Den tidligere tyske socialdemokratiske kansler, Gerhard Schroeder står i spidsen for projektet, og er på lønningslisten i Moskva. Gasledning bliver på cirka 1.200 kilometer, og arbejdet er for længst gået i gang. Den samlede anlægssum anslås til 10 milliarder euro.