Dansk speedwaystjerne stiller op for Rzeszow i Polen

nicki_pedersen_stiller_op_for_Rzezow

Den nye Rzeszow-kører Nicki Pedersen stillede i sidste sæson op for Gdansk, som rykkede ned i den næstbedste række. Foto: nickipedersen.dk


RZESZOW: Den danske speedwaystjerne, Nicki Pedersen, har skrevet kontrakt med det polske hold Rzeszow. I sidste sæson kørte han for Gdansk.


Den danske speedwaykører Nicki Pedersen stiller i den kommende sæson op for det polske hold Rzeszow.

Holdet sluttede i sæsonen 2012 som nummer 7 i den bedste polske række, Ekstraliga.

For Nicki Pedersen bliver et gensyn med banen i Rzeszow, hvor han sidst kørte på holdet i 2006 og 2007.

Kvindelig ejer

Det er et hold med ambitioner, den danske kører bliver en del af.

– Den kvindelige ejer af klubben, Marta Poltorak, har 10 års jubilæum i 2013 som både ejer og sponsor af klubben gennem sit firma Marma Polskie Folie, og hun satser på succes for at fejre begivenheden, skriver Nicki Pedersen på sin hjemmeside.

Lange og hårde forhandlinger

Den danske kører oplyser, at inden kontrakten blev under skrevet var der hårde og lange forhandlinger, hvor en del klubber har været indblandet.

– Vi mener det er det rigtige valg vi har truffet ved at skrive for Rzeszow. Det er en klub med ambitioner, som jeg kender, og som forhåbentlig kommer i slutspillet om guldet. Det er ligesom den kombination jeg har brug for, så jeg holder mig skarp så længe som muligt, siger Nicki Pedersen.