wizz_air_billund_gdansk_legoland_martin_bager
Polen forlænger forbuddet mod internationale rutefly til den 6. juni, som lige nu ser ud til at blive den første dag, hvor det igen bliver muligt at flyve fra Billund og København lufthavne til Polen. Arkivfoto.
BILLUND: I marts åbner Wizz Air en ny direkte flyrute mellem Legoland/Billund og den polske hovedstad Warszawa med to ugentlige afgange.

Det ungarske luftfartsselskab Wizz Air, der er Polens største, åbner den 27. marts en ny rute mellem Vestdanmark (Billund) og den polske hovedstad Warszawa, skriver Check-In.dk.

Et år i Billund

Billund Lufthavn havde i juni sidste år indvielse af den første Wizz Air rute til Gdansk, og resultatet af den rute har givet Wizz Air mod på at åbne endnu en rute til Polen.

Hos Billund Lufthavn lægger man ikke skjul på, at Warszawa er en destination, der har været jagtet længe.

Kampen om Warszawa

– Jeg har været ansat i Billund Lufthavn i min nuværende funktion siden 2007, og mit første møde med Wizz Air og andre selskaber om en Warszawa-rute gennemførte jeg i marts 2007, så det har vi brugt mere en ni år på. Det er en fantastisk glæde og en lettelse, at vi nu endelig kan tilbyde en rute fra Billund til Warszawa, siger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn til CHECK-IN.dk.

Seks Wizz Air ruter

Wizz Air, der gik i luften fra Billund i 2015, er med de nye ruter oppe på i alt seks destinationer fra Billund Lufthavn.