WARSZAWA: Polske dommere i selskab med kolleger fra 22 europæiske lande, blev hyldet af 15.000 polakker i et usædvanligt optog. Dommerne var der ikke for at få bedre arbejdsvilkår, men for at fortælle, at Polen ikke længere er en retsstat.
Det er sjældent set, at dommere – der netop er kendetegnet ved at være uvildige og uafhængige – går i protestmarch. Men det var, hvad der skete lørdag i den polske hovedstad. Tusind polske dommere, iført kapper, havde følgeselskab af dommerkolleger fra 22 europæiske lande, da de gik gennem Warszawas gader.
Sang og hyldest
Dommerne og deres udenlandske kolleger, blev klappet og hyldet på deres vej fra Højesteret til præsidentpaladset, for til sidst at slutte optoget foran det polske parlament, Sejmen. Her kom dommerne frem efter tre en halv times march. Ved Sejmen var der taler, musik og protester aftenen igennem. På ruten var cirka 15.000 polakker mødt op for at klappe ad dommerne, anslår de lokale myndigheder i Warszawa.
Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, var også med i Warszawa lørdag.
– Det er ganske fantastisk. Jeg har ikke set noget tilsvarende før. Vores polske kolleger er iklædt deres kapper, og vi er kommet fra stort set alle europæiske lande for at bakke op. – De går med bannere og EU-flag, og publikum klapper og synger nationalsangen hele tiden. Det er meget bevægende, siger Mikael Sjöberg.
– Jeg kan mærke på mine polske kolleger, at de er desperate over, hvordan det udvikler sig. De er meget, meget bekymrede over situationen, og jeg kan godt forstå dem. – Vi andre deler den bekymring, og det er derfor, vi bakker dem op og deltager i den her demonstration, siger han til Ritzau. EAJ, den europæiske dommerforening, hvor Mikael Sjöberg er næstformand, var medarrangør af den ”stille protest”.
Det første banner i den stille protestmarch er lavet af samme tegner, som lavede Solidarnosc-logoet i 1980, og som også var kunstneren bag logoet til Polens første formandskab i EU. Det nye logo er i samme stil som tidligere, og indeholder teksten: Ret til uafhængighed – ret til Europa.
Baggrund
Den 13. december sidste år, dagen efter valget i Storbritannien, søsatte den polske ledelse endnu en række nye lovforslag, der betyder at det er politikerne der ansætter og afsætter dommerne i landet. Lovene forbyder også dommerstanden at søge råd og vejledning internationalt. Forslagene er blot få af mange i rækken af love, der tilsammen vil give regeringen den fulde kontrol over domstolene. Et arbejde der begyndte i 2015, og som har naturligt nok har udløst en række EU-sager mod Polen, for at bryde de demokratiske spilleregler, som er en forudsætning for medlemskabet af EU. Men det får ikke Kaczynskis Polen til at ryste på hånden. Og konflikten tydeliggøres op til jul.
Trodser advarsel
Den 19. december modtager Polens præsident, statsminister, parlamentsformand og senatsformand, nemlig en kraftig advarsel fra EU kommissionens næstformand, Vera Jourova der bad polakkerne om at stoppe den videre behandlingen af forslagene, eller udsætte beslutningen, da lovene ser ud til at være i strid med principperne for en retsstat og imod aftalerne i EU. Alligevel besluttede et regeringskontrolleret knebent flertal dagen efter, fredag den 20. december, at vedtage lovene. En rød klud, der endnu engang er en provokation for partnerne i EU.
Tyskland: Ingen penge uden retsstat
I Tyskland kom reaktionen også prompte. Partierne i det tyske parlament krævede, at Polen skal leve op til retsstatsprincipperne, og hvis ikke det sker, så skal pengestrømmen til polakkerne stoppes omgående. Det danske medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose sagde også før jul, at hun vil kontakte den danske statsminister Mette Frederiksen om sagen, da det kun er stats- og regeringscheferne der kan handle mod polakkerne.
Bruxelles har givet op
EU-Kommissionen og parlamentet har været efter Polen i flere sager siden 2015, og i 2017 blev den skrappest sanktion – en såkaldt artikel 7 sag, der er den strengest proces mod et medlemsland, indledt mod Polen. Intet har hjulpet, Polen fortsætter – og nu er det kun stats- og regeringscheferne der kan handle. Et flertal af landene i EU, vil i den nye EU-budgetperiode, betinge økonomisk støtte med krav om retsstatsprincipper.
Lørdagens demonstration gør næppe stort indtryk på den polske ledelse, og processen med lovene fortsætter da også. Regeringen har ikke kontrollen med overhuset, og her har man foreløbigt forsøgt at stoppe lovforslaget. Senatet har 30 dage til at udtale sig om forslaget, men kan ikke blokere for det. Det kan herefter kun Polens præsident Andrzej Duda, der skal underskrive lovene for at de er gyldige. Men det vil han gøre, har han allerede udtalt.
I lighed med statsministeren, partiformanden og parlamentsformand, mener præsidenten at Europa har misforstået Polen, og at polakkerne igen er udsat for løgne og urimelige beskyldninger. I begyndelsen af dommerudrensningernes første faser, argumenterede Kaczynski-regimet med, at det var nødvendigt med nye “reformer” af retssystemet, for at kunne udrense gammel-kommunister. Men da de fleste dommere fra kommunisttiden allerede er fratrådt, mest på grund af alder, så har man ændret argumentation. Nu handler det om, at domstolene skal være effektive, og derfor er det nu nødvendigt at regeringen selv udpeger dommerne. Ændringerne betyder også, at regeringen kan genåbne sager der er op til 20 år gamle, for at domstolene kan afsige nye domme, hvor den skønner det er nødvendigt.
Ikke en retsstat
– Når lovene træder i kraft, er Polen ikke længere en retsstat, siger formanden for den danske dommerforening – og næstformand i den europæiske dommerforening Mikael Sjöberg til TV2 News.
Europas første grundlov, den polske, blev vedtaget helt tilbage i 1791. Her blev princippet om tredelingen af magten introduceret, og princippet om uafhængige domstole. Grundlovsdagen, 3. maj, er stadig en helligdag i Polen, og den fejres hvert år, men med de nye love har den polske ledelse på det retslige område stillet Polen 229 år tilbage i tiden – til tiden før Polens første grundlov.
Polexit?
Betyder de nye love, at Polen forlader EU?
Det ved ingen, det er alene et spørgsmål om politisk mod blandt stats-og regeringslederne i EU, og indstillingen hos den polske ledelse og polakkerne, der er blandt de mest tilfredse i EU. Men en ting er sikker. De nye love er i strid med EU-lovgivningen, og retsstaten er en forudsætning for medlemskabet af EU, og dermed også for alle de aftaler der er indgået – også om økonomiske tilskud.
