Dronning Margrethe til bisættelse i Krakow


    KØBENHAVN: Danmarks dronning Margrethe II repræsenterer danskerne ved præsident Lech Kaczynskis bisættelse i Krakow på søndag kl. 14. Dronningen, der fylder 70 år i morgen, ledsages af udenrigsminister Lene Espersen.

    LÆS  International festival for tidlig musik i Krakow

    Hoffet har meddelt at Dronningen, som Danmarks statsoverhoved, repræsenterer Danmark, når Polens præsident Lech Kaczynski og præsidentfruen skal bisættes i katedralen på Wavel kongeslottet i Krakow.

    Den afdøde præsidents kiste vil blive anbragt mellem andre polske ledere gennem tiderne.

    70 år i morgen

    Dronning Margrethe II fylder 70 år i morgen, og der er planlagt middage og højtideligheder i anledning af monarkens runde fødselsdag i weekenden.

    LÆS  Wisla Krakow tabte 1-3 på hjemmebane til OB

    Alligevel er den dansk dronning i Krakow på søndag, når statsledere fra hele verden, bl.a. præsidenterne fra USA og Rusland, sender en sidste hilsen til den polske præsident.

    Det har ikke været muligt at få yderligere oplysningerne i det danske udenrigsministerium eller i Statsministeriet, som er ansvarlig for Danmarks repræsentation i Polen. Der foreligger heller ingen forklaring på hvorfor det ikke er Danmarks statsminister, der følger dronning Margrethe til Polen.

    LÆS  Udstilling med lyde på Nationalmuseet i Krakow

    Warszawa uvist

    Der er derfor også stadig uvist om Danmark er repræsenteret når alle ofrene for flystyrtet mindes lørdag ved en stor ceremoni i den polske hovedstad.

    LÆS  Flere og flere turister besøger Krakow

    96 omkomne

    Lech Kaczynski og mindst 95 andre højtstående polakker omkom lørdag i et tragisk flystyrt i Smolensk ved Katyn.