marlene_wind_ku_professor_polennu_dr
LUXEMBOURG: Polen blev som ventet mandag dømt ved EU-domstolen. Denne gang for ny lov om højesteretsdommere. Ekspert tror at polakkerne retter ind, for ellers vanker der dagbøder og kaos.
LÆS  Konflikterne mellem EU og Polen spidser til


Polen er mandag blevet dømt til at rulle en retsreform om højesteretsdommere tilbage. Regeringen har siden EU-kritikken begyndte, lavet ikke mindre end syv nye versioner af loven, men de skal alle rulles tilbage, fastslår EU domstolen.

SE DOMMEN
Eksternt link: EU domstolens afgørelse


Siden 2015

Siden Kaczynskis regeringsparti kom til magten i 2015, har Polen gennemgået en trist udvikling med statskontrolleret overtagelse af virksomheder, kontrol over statsmedier, destruktion af forfatningsdomstolen og øvrige retsinstanser i Polen. Langt de fleste af forholdene strider mod de grundlæggende demokratiske værdier i EU. Dommen mandag handlede om højesteret, men der er mange flere konflikter mellem Warszawa og de øvrige partnere i EU.

Klart signal til Warszawa

– Det er endnu en gang et klart signal fra EU-domstolen til Polen om, at kursen ikke er i orden, siger Marlene Wind, professor i EU ret ved København Universitet.

– En dom ved EU-domstolen er et langt mere klart signal end en artikel 7 sag eller politiske udmeldinger fra Bruxelles, siger Marlene Wind. Professoren tror at polakkerne vil rette ind efter afgørelsen, om end det næppe bliver uden brok.

– De vil sikkert brokke sig, men jeg tror de hurtigt retter ind. Alt andet vil være fuldstændig vanvittigt, siger Marlene Wind. Det er ofte set, at centralregeringerne i de nye EU-lande lader som om, at de implementere afgørelserne, selv om de ikke gør. Men det tror Wind ikke vil ske i tilfældet Polen.
– I Polen er civilsamfundet og dommerstanden meget aktive, så det slipper regeringen ikke afsted med, siger Marlene Wind til polennu.dk.

LÆS  Polens grænser er igen åbne for borgere fra EU-lande

– Jeg tror Polen følger afgørelsen.

LÆS  Polen sortlister firmaer der handler med dansk mælk

Wind siger også, at hvis ikke Polen følger EU-domstolens afgørelse, så kan næste skridt blive meget høje dagbøder.

Dagbøder stoppede fældning

Sidst Polen fik et nederlag ved EU-domstolen, var i sagen om fældning af træer i den UNESCO-beskyttede unikke polske urskov. Her ignorerede Kaczynski regimet afgørelsen, lige indtil EU-domstolen tildelte dagbøder på en halv million euro. Det fik Polens regering til at stoppe fældningen af træerne i den unikke skov i det østlige Polen omgående.

LÆS MERE
Eksternt link: Marlene Wind